Castrum doloris
Castrum doloris (latin: castrum og latin: dolor, "smertens leje") er en ceremoniel offentlig fremvisning af en prominent afdøds lukkede kiste før begravelsen, hvor den dødes magt, værdighed og position symbolsk fremstilles. Kisten placeres på en forhøjet katafalk, traditionelt under en baldakin, og kan omgives af lys, blomsterdekorationer, æresvagt og symboler på den afdødes stilling såsom kroner, kronregalier, ordener og våbenskjold. Castrum doloris adskiller sig fra lit de parade, hvor selve liget fremvises i en åben kiste. Det sidste danske kongelige lig, der lå på lit de parade, var Christian 7..[1]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Skikken kan føres tilbage til pavernes begravelsesceremoniel i midten af 1300-tallet og havde sin storhedstid i 1600- og 1700-tallet, hvor den var tæt forbundet med barokkens interesse for iscenesættelse og storslåede ceremonier. Den danske brug var formentlig inspireret af Frankrig, hvor kongens kiste blev ført til kirken i Saint-Denis uden for Paris og udstillet på en katafalk i et par uger før begravelsen.[1]
Danmark
[redigér | rediger kildetekst]
Castrum doloris blev indført i Danmark i forbindelse med enevældens bisættelsesceremonier efter 1660 og blev en fast del af det kongelige begravelsesceremoniel. Frederik 3. var i 1670 den første konge, der efter denne tradition lå på castrum doloris. Kongens kiste stod på castrum doloris i slotskirken på Københavns Slot, hvor de tre sølvløver for første gang holdt vagt.[1]
Ved de enevældige regenters død blev det balsamerede lig først lagt på lit de parade i åben kiste i de kongelige gemakker, mens castrum doloris blev forberedt. Derefter blev kisten lukket og ført til kirken, hvor den blev opstillet på katafalken. Denne fremgangsmåde kunne medføre et betydeligt tidsrum mellem dødsfald og begravelse. Frederik 6. døde eksempelvis på Amalienborg den 3. december 1839, mens begravelsen først fandt sted den 15. januar 1840. Hans Edvard Nørregård-Nielsen har om det balsamerede lig og den seks uger lange ventetid bemærket, at følget "trak vejret friere", da det fra Amalienborg kom ud i den kolde og blæsende januardag. Fremstillingen antyder, at lugten fra liget efter den lange periode må have været stærk.[1]
Fra Christian 5.s castrum doloris vides med sikkerhed, at kronregalierne indgik i ceremoniellet. Fra 1746 blev kongernes castrum doloris opstillet i Christiansborg Slotskirke, men efter Christiansborgs brand i 1794 anvendtes Riddersalen i Christian VII's Palæ på Amalienborg.[1] Ceremonien er det eneste af enevældens ceremoniel, der stort set er blevet videreført uændret, og den er samtidig den sidste ceremoni, hvor de danske kronregalier anvendes. Ved regentens castrum doloris vogtes kisten traditionelt af de tre sølvløver fra Rosenborg.
I 1900-tallet lå kongerne Christian 9., Frederik 8., Christian 10. og Frederik 9. på castrum doloris i Christiansborg Slotskirke frem til bisættelsen i Roskilde Domkirke. Ceremoniellet var i hovedtræk det samme: Slotskirkens bænke blev fjernet, sølvløverne stod vagt omkring kisten, som var dækket af den gamle kroningskåbe, kongekronen stod ved kistens hovedende, og de øvrige regalier lå ved fodenden. Ved Frederik 9.s castrum doloris i 1972 var der dog ikke længere en himmel eller baldakin over katafalken.[1]
Der var traditionelt ikke samme skik for dronninger. Dronning Alexandrine, der døde i 1952 og blev begravet fra slotskirken, lå således på castrum doloris i Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup, hvor hun var død, i stedet for i Christiansborg Slotskirke. At også Dronning Ingrid i 2000 og Prins Henrik i 2018 lå på castrum doloris, anses som en nyere udvikling.[1]
Siden 1900 har fire konger, to dronninger og en prins ligget på castrum doloris i Danmark: Christian 9. i 1906, Frederik 8. seks år senere, Christian 10. i 1947, Dronning Alexandrine i 1952, Frederik 9. i 1972, Dronning Ingrid i 2000 og Prins Henrik i 2018. Med undtagelse af Alexandrine fandt disse kongelige castra doloris sted i Christiansborg Slotskirke. Senest lå Prins Henrik, Dronning Margrethe 2.s ægtefælle, på castrum doloris dér i tre dage i februar 2018.[2]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 4 5 6 7 Wilkenschildt, Merete (2017). Kongeligt leksikon. Lindhardt og Ringhof. s. 45. ISBN 978-87-11-79503-3.
- ↑ FAKTA: Prins Henrik følger tradition for castrum doloris | BT Underholdning - [www.bt.dk(http://www.bt.dk)]
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Der fortælles om Castrum doloris i artiklen om Christian 5.s krone Arkiveret 17. marts 2015 hos Wayback Machine på kongehuset.dk
