James Farentino
| James Farentino | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | 24. februar 1938 Brooklyn, New York, USA |
| Død | 24. januar 2012 (73 år) Los Angeles, Californien, USA |
| Dødsårsag | Hjerteinsufficiens |
| Ægtefæller | Michele Lee (1966-1982), Elizabeth Ashley (1962-1965), Debrah Farentino (1985-1988), Stella Farentino (1994-2012) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | American Academy of Dramatic Arts (til 1958) |
| Beskæftigelse | Tv-skuespiller, filmskuespiller, teaterskuespiller, skuespiller |
| Fagområde | Filmskuespil |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Theatre World Award (1973) |
| Information med symbolet | |
James Farentino (født 24. februar 1938 i Brooklyn New York City, død 24. januar 2012 i Los Angeles, Californien) var en amerikansk skuespiller, der i offentligheden især huskes for sine roller i USS Nimitz - forsvundet i Stillehavet (1980), Jesus af Nazaret (1977) og Dollars (1981-82).[1]
Farentino gik som barn på skole i Brooklyn og studerede senere drama og skuespil på en American Academy of Dramatic Arts.[2] Han filmdebuterede i filmen Violent Midnight fra 1963 og medvirkede siden bl.a. i Joshua Logans Ensign Pulver (1964), Mellem to mænd (1970) med Annie Girardot, Bibi Andersson og Robert Stack, i Bulletproof (1996) sammen med Damon Wayans, James Caan og Adam Sandler samt i The Last Producer instrueret af Burt Reynolds i 2000.[3] I 1967 vandt han en Golden Globe for Mest Lovende Skuespiller for The Pad and How to Use It (1966).[4]
På tv optrådte han i flere episoder af The Alfred Hitchcock Hour (1962 og 1965), i Flygtningen (1967), i Ironside (1967 og 1968), i The Virginian (1966 og 1970), i Marcus Welby, M.D. (1970), i Jesus af Nazaret (1977) som Simon Peter, i tv-filmen Evita Peron (1981) hvor han spillede Juan Perón over for Faye Dunaway der spillede Eva Peron, som Dr. Nick Toscanni i anden sæson af Dollars, i tv-serien Blue Thunder (1984) som Frank Chaney, og som Mr. Beck i Melrose Place (1998).[3] Farentino var også, i den brede offentlighed, anerkendt for sine teateroptrædener i USA, bl.a. i stykkerne Omstigning til Paradis og Gøgereden samt flere andre.[5]
Privatliv
[redigér | rediger kildetekst]James Farentino var gift fire gange, blandt andet med skuespillerinderne Michele Lee (Knots Landing) og Debrah Farentino (Capitol). En årrække havde han desuden et kærlighedsforhold til Tina Sinatra. Farentino døde af eftervirkningerne af en brækket højre hofte på Cedars-Sinai Medical Center i Los Angeles, efter længere tids sygdom.[6]
Uddrag af Farentinos medvirken i film og på tv
[redigér | rediger kildetekst]- 1963 - Violent Midnight
- 1963 - Preston & Preston
- 1964 - Ensign Pulver
- 1965 - Ridderen fra Normandiet
- 1967 - Flygtningen
- 1967 - Banning
- 1969-1972 - The Bold Ones: The Lawyers
- 1970 - Marcus Welby, M.D.
- 1977 - Jesus af Nazaret
- 1980 - USS Nimitz - forsvundet i Stillehavet
- 1981 - De levende døde
- 1981-1982 - Dollars
- 1984 - Blue Thunder
- 1988 - Secret of the Sahara
- 1989 - Falsk alibi
- 1994 - One Woman’s Courage
- 1996 - Bulletproof
- 1996 - Skadestuen
- 1998 - Melrose Place
- 2000 - The Last Producer
- 2001 - Women of the Night
- 2006 - Drive/II
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ The Final Countdown -1980, classicmovierev.com
- ↑ James-Farentino.html, thefilmbufflouie.blogspot.com
- 1 2 "Film og serier med James Farentino - Apple TV". 12. juni 2026.
- ↑ James Farentino prolific television actor four decades, televisionacademy.com
- ↑ James Farentino -stage and film actor -dies at 73, web.playbill.com
- ↑ James Farentino had 4 wives, news.amomama.com
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- James Farentino på Internet Movie Database (engelsk)
- James Farentino på Filmdatabasen
- James Farentino på Scope
- James Farentino på Svensk Filmdatabas (svensk)
- James Farentino på AlloCiné (fransk)
- James Farentino på AllMovie (engelsk)
- James Farentino på Rotten Tomatoes (engelsk)
- James Farentino på The Movie Database (engelsk)
- James Farentino på Internet Broadway Database (engelsk)
- James Farentino på Behind The Voice Actors (engelsk)