Ministermøde
Et ministermøde, også kaldet et regeringsmøde, er et uformelt møde, hvor samtlige medlemmer af Danmarks regering under statsministerens ledelse behandler regeringens politik og vigtigere regeringsanliggender. Møderne afholdes normalt tirsdag i Statsministeriet under Folketingets mødeperioder og danner rammen om regeringens formelle godkendelse af blandt andet lov- og beslutningsforslag, større regeringsinitiativer, redegørelser, aktuelle politiske spørgsmål og visse udnævnelser. Sagerne er dog som regel forberedt og ofte reelt afgjort i regeringsudvalg eller gennem andet samarbejde mellem ministrene. Ministermødet er en central arbejdsform for regeringen, men er ikke omtalt i Grundloven eller den øvrige lovgivning.
Ministermødet overtog efter Systemskiftet 1901 i vid udstrækning de politiske drøftelser, som tidligere var foregået i Statsrådet under monarkens og tronfølgerens nærværelse. Møderne blev oprindelig afholdt uden officiel protokollering. Fra 1965 udsendtes korte beslutningsnotater, og fra 1971 udarbejdede Statsministeriet halvofficielle referater til ministre og departementschefer. Ministermødet må ikke forveksles med det grundlovshjemlede ministerråd, som kan træde i stedet for Statsrådet, når regenten er forhindret i at afholde dette. Ministerrådet har ikke været anvendt siden 1869.
Møder og arbejdsform
[redigér | rediger kildetekst]Regeringen holder normalt ministermøde tirsdag morgen i Statsministeriet i de perioder, hvor der afholdes møder i Folketinget. Alle ministre deltager, og statsministeren leder mødet. Ministermøderne har stor betydning, idet regeringens politik formelt vedtages her, og alle væsentlige regeringsanliggender afklares, herunder de sager, som efterfølgende formelt skal forelægges i Statsrådet, hvor monarken har forsæde.[1][2][3]
På ministermødet forelægger de enkelte ministre blandt andet lovforslag og forslag til folketingsbeslutninger, inden de fremsættes for Folketinget. Lovgivningsinitiativerne forelægges først og fremmest til politisk godkendelse, men behandlingen fungerer også som en ekstra sikkerhed mod, at et nyt lovforslag kolliderer med gældende lovgivning eller nødvendiggør uforudsete initiativer fra andre ministre. Regeringen behandler desuden større regeringsinitiativer, aktuelle politiske spørgsmål, ministres redegørelser til Folketinget og sin stillingtagen til oppositionens lovforslag, beslutningsforslag og forespørgsler. Endvidere drøftes regeringens deltagelse i større debatter i Folketingssalen, herunder forespørgselsdebatter, samt dens deltagelse i Folketingets udvalg, ligesom udnævnelser af højere embedsmænd og valget af personer til bestyrelser, råd og nævn formelt kan godkendes på mødet.[4][1][2]
Inden en minister forelægger et lovforslag på et ministermøde, vil ministeren ofte have drøftet det med andre ministre og eventuelt med andre partiers ordførere og relevante organisationer. Formålet er dels at indhente bidrag til lovforslaget, dels at afklare, om der kan opnås tilslutning fra mere end 90 folketingsmedlemmer og dermed flertal i Folketinget.[2] I praksis vil næsten alle regeringsanliggender være blevet realitetsbehandlet eller afgjort inden ministermødet gennem regeringsudvalg eller andre former for samarbejde mellem ministrene. Egentlige konflikter mellem ministre eller ministerier løses normalt heller ikke på ministermødet, men behandles i regeringens koordinationsudvalg eller andre regeringsudvalg, og ministermødet anvendes kun sjældent til at fastlægge regeringens samlede strategi.[3][4]
Historisk udvikling og referater
[redigér | rediger kildetekst]Ministermødet har delvis afløst Statsrådet som forum for regeringens politiske drøftelser. Frem til Systemskiftet 1901 fandt disse diskussioner sted i Statsrådet under kongens og tronfølgerens nærværelse og ofte med deres deltagelse, men blev efterfølgende flyttet til ministermøderne.[4] Regeringens interne forhandlinger blev dermed henlagt til uofficielle ministermøder, der havde karakter af private sammenkomster uden officiel protokollering. Enkelte ministre førte egne referater af møderne, og disse findes senere indgået i vedkommende partis arkiv eller den pågældende politikers privatarkiv, og en del er blevet udgivet.[5]
Fra 1965 udsendtes korte beslutningsnotater fra ministermøderne. Under ministeriet J.O. Krag 1971–72 blev der fra 1971 indført referatoptagelse ved en embedsmand, og Statsministeriet begyndte at udarbejde et halvofficielt referat, som blev udsendt til ministrene og departementscheferne. Referaterne betragtes som private aktstykker. Statsministeriets departementschef udarbejder et kortfattet referat af ministermøderne, som tilgår samtlige ministre.[6][5][4]
Siden 2. verdenskrig er der desuden opstået særlige regeringsudvalg, eksempelvis økonomiudvalg, hvori kun en del af regeringens medlemmer har sæde. Disse udvalg varetager sammen med koordinationsudvalget en betydelig del af den forudgående behandling og indbyrdes samordning af regeringssagerne.[6][4]
Ministerråd
[redigér | rediger kildetekst]
Hovedartikel: Ministerrådet (Danmark).Ministermødet må ikke forveksles med et ministerråd, som er et formelt møde mellem alle ministre under statsministerens ledelse. Ministerrådet er hjemlet i Grundlovens § 18 og træder i stedet for Statsrådet, når regenten, den regerende konge eller dronning, tronfølgeren eller en rigsforstander, er forhindret i at afholde statsråd.[4][3]
Ved et ministerråd skal de enkelte ministres vota indføres i en protokol, som underskrives af ministrene. Når det bliver muligt, forelægger statsministeren protokollen for kongen, som med sin underskrift sanktionerer de beslutninger, der er truffet i ministerrådet. Ministerrådet har ikke været anvendt siden 1869.[6][4][3]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 "Regeringsmøder". Statsministeriet. Statsministeriet. Hentet 20. august 2026.
- 1 2 3 "Ministrene". Folketinget. Folketinget. Hentet 20. august 2026.
- 1 2 3 4 Damgaard, Erik; Christiansen, Flemming Juul (19. marts 2026). "ministermøde". Lex. Foreningen lex.dk. Hentet 20. august 2026.
- 1 2 3 4 5 6 7 Skou, Kaare R. (2005). "ministermøde, ministerråd". I Brandt, Ulrik (red.). Dansk politik A-Å: leksikon (1 udgave). København: Aschehoug Dansk Forlag. s. 467-68. ISBN 978-87-11-31440-1. OCLC 562044236.
- 1 2 "Statsrådet 1848– og Statsrådssekretariatet 1848–1913". Rigsarkivets Samlinger: Arkivalier efter 1848. Rigsarkivet. Arkiveret fra originalen 9. juni 2007. Hentet 20. august 2026.
- 1 2 3 Berge, Susanne; Jexlev, Thelma; Petersen, Niels, red. (1977). Ordliste til brug for medarbejdere ved Rigsarkivets 2. afdeling (PDF). Renskrift ved Annelise Støvring; teknisk vejledning ved Steen Zangenberg. København: Rigsarkivets 2. afdeling. s. 159 – via Danskernes Historie Online – Slægtsforskernes Bibliotek.
