Oktroj
En oktroj eller oktroy (af fransk: octroi, "bevilling", og latin: auctoritas, "indflydelse") er et privilegiebrev udstedt af staten, navnlig historisk af kongen, som gav ret til at drive en bestemt form for økonomisk virksomhed eller et bestemt selskab. I ældre dansk forvaltningssprog blev betegnelsen således anvendt om kongelige privilegier til kommercielle selskaber.[1] De første danske aktieselskaber og banker måtte have kongelig oktroj for at kunne oprettes. Den første danske aktievirksomhed, der fik udstedt en oktroj, var Ostindisk Kompagni, som blev stiftet i 1616. En oktroj gjorde det muligt at tiltrække viden og kapital til landet uden selv at investere kapital. Nationalbanken blev oprettet ved kongelig oktroj af 4. juli 1818.[1]
Oktrojer blev også anvendt ved de store inddigningsprojekter langs Sønderjyllands vestkyst, hvor både den danske konge og den gottorpske hertug ved oktroj gav investorerne vidtgående rettigheder over de kog, de havde oprettet. Oktrojerne gav blandt andet kogene en selvstændig forvaltning og skattefrihed i en længere periode. Blandt de nyopståede oktrojerede koge var Gammel Frederikskog, inddiget i 1692, Rudbøl Kog, inddiget i 1715, og Ny Frederikskog, inddiget i 1861. Den danske adelsmand Jean Henri Desmercières lykkedes ved hjælp af en kongelig oktroj med at inddige hele bugten ved Bredsted.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Accise - an afgift, som på engelsk og fransk kan hedde "octroi" (og på russisk og ukrainsk "Октруа")
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 Berge, Susanne; Jexlev, Thelma; Petersen, Niels, red. (1977). Ordliste til brug for medarbejdere ved Rigsarkivets 2. afdeling (PDF). København: Rigsarkivets 2. afdeling. s. 175. Hentet 2026-07-12 – via Danskernes Historie Online – Slægtsforskernes Bibliotek.
