Pyrrol
| Pyrrol | |||
|---|---|---|---|
| |||
| |||
| IUPAC-navn 1H-Pyrrole[1] | |||
| Generelt | |||
| Andre navne |
| ||
| Molekylformel | C4H5N | ||
| Fremtræden | farveløs flygtig væske | ||
| CAS-nummer | |||
| PubChem | |||
| SMILES | N1C=CC=C1 | ||
| InChI | 1/C4H5N/c1-2-4-5-3-1/h1-5H | ||
| Kemiske egenskaber | |||
| Massefylde | 0,967 g cm−3 | ||
| Smeltepunkt | −23 °C | ||
| Kogepunkt | 129 til 131 °C | ||
| Syrestyrkekonstant (pKa) | 17,5 (for N−H-protonen) | ||
| Basestyrkekonstant (pKb) | 13,6 (pKa 0,4 for C.A.) | ||
| Viskositet | 0,001225 Pa s | ||
| Struktur | |||
| Termokemi | |||
| DeltaHf | 108,2 kJ mol−1 (gas) | ||
| Std. entalpi af forbrænding ΔcH | 2242 kJ mol−1 | ||
| Std. molar varmekapacitet, cp | 1,903 J K−1 mol−1 | ||
| Sikkerhed | |||
| NFPA 704 |    | ||
| Explosionsgrænser | 3,1–14.8 % | ||
| Hvis ikke andet er angivet, er data givet for stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa) | |||
Pyrrol er en heterocyklisk, aromatisk, organisk forbindelse som består af en femleddet ring med formlen C4H4NH.[3] Det er en farveløs, flygtig væske, der let mørkner ved udsættelse for luft. Substituerede derivater kaldes også pyrroler, f.eks. N-methylpyrrol, C4H4NCH3. Porphobilinogen, et trisubstitueret pyrrol, er den biosyntetiske udgangsstof for mange naturligt forekommende forbindelser, så som hæm.[4]
Pyrroler er komponenter i mere komplekse makrocykler, herunder porfyrinogener og produkter afledt heraf, som porfyriner i hæm, kloriner, bakteriokloriner og klorofyller.[5]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ International Union of Pure and Applied Chemistry (2014). Nomenclature of Organic Chemistry: IUPAC Recommendations and Preferred Names 2013. The Royal Society of Chemistry. s. 141. doi:10.1039/9781849733069. ISBN 978-0-85404-182-4.
- ↑ William M. Haynes (2016). CRC Handbook of Chemistry and Physics (97th udgave). Boca Raton: CRC Press. s. 3-478. ISBN 978-1-4987-5429-3.
- ↑ Loudon, Marc G. (2002). "Chemistry of Naphthalene and the Aromatic Heterocycles". Organic Chemistry (4th udgave). New York: Oxford University Press. s. 1135–1136. ISBN 978-0-19-511999-2.
- ↑ Cox, Michael; Lehninger, Albert L.; Nelson, David R. (2000). Lehninger Principles of Biochemistry. New York: Worth Publishers. ISBN 978-1-57259-153-0.
- ↑ Jusélius, Jonas; Sundholm, Dage (2000). "The aromatic pathways of porphins, chlorins and bacteriochlorins". Phys. Chem. Chem. Phys. 2 (10): 2145-2151. Bibcode:2000PCCP....2.2145J. doi:10.1039/b000260g.
