Skæbne

De tre parcer (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. I oldtidens romerske myter var parcerne de tre kvindelige personifikationer af menneskers og guders skæbne.

Skæbne kan betyde det der er faktisk sker i et menneskeliv. Skæbnen er simpelthen de begivenheder der sker, og de vilkår som dette menneske lever under i sit liv.

"Skæbne" kan desuden betyde det der er forudbestemt til at ske i et menneskeliv; det der er forudbestemt af en eller flere skæbnemagter. Det er denne betydning, der er den mest udbredte.

Det danske ord "skæbne" kommer oprindeligt af det oldnordiske ord skepna, som betyder "skabt ting". Det er altså den sidste betydning, der ligger i ordet.

Skæbnebegreber

Den faktiske skæbne

Den faktiske skæbne er simpelthen det der sker i et menneskeliv. Den er de begivenheder der sker, og de ydre omstændigheder for dette liv. Der siges ikke noget om, hvorvidt denne skæbne er forudbestemt, hvorvidt den er et resultat af tilfældigheder, eller hvorvidt den er et resultat af dette menneskes frie valg. Det er denne betydning, der ligger i en sætning som: "Han fik en hård skæbne."

Den forudbestemte skæbne

Den forudbestemte skæbne er den skæbne, der er forudbestemt af en eller flere skæbnemagter - magter der styrer hvad der sker i et menneskeliv. Sådanne magter kan kan f.eks. være Gud, skæbnegudinder, skytsengle eller karma. Det er den betydning, der ligger i et udtryk som "skæbnetro".

Når ordet "skæbne" bruges i denne betydning, tænkes der som regel på nogle bestemte forhold eller begivenheder, der betragtes som bestemt af en skæbnemagt, og som på afgørende måde griber ind i et menneskes liv, f.eks. den første møde med en kommende ægtefælle.

Dette skæbnebegreb bruges i forbindelse med fatalismen: troen på, at højere magter har forudbestemt (vigtige) omstændigheder og begivenheder i ens liv, og at man ikke har en fri vilje til at modsætte sig dem. Skæbnen er uden for ens rækkevidde.

Den tilfældige skæbne

Den tilfældige skæbne er den skæbne, der er et resultat af tilfældige hændelser. Man kan få en let skæbne, og man kan få en hård skæbne. Men begge er et resultat af tilfældigheder. Ifølge dette skæbnebegreb er ens skæbne ligeledes uden for ens rækkevidde. Man har ikke nogen magt over de begivenheder, som - tilfældigt - styrer ens skæbne.

Den frit valgte skæbne

Jeg vil gribe skæbnen i struben, helt slå mig ned skal den visselig ikke.

Ludwig van Beethoven

Den frit valgte skæbne er den skæbne, der er et resultat af ens frie valg (ens frie vilje). Man handler selvstændigt, træffer nogle valg og ændrer sit livs kurs på trods af omstændighederne. Man kan forme sin skæbne gennem sin indsats og gennem sine valg i livet. Jævnfør talemåden "at tage skæbnen i egen hånd". Man kan ændre sin skæbne ved at vælge at handle anderledes, end man hidtil har gjort. Hvis f.eks. en alkoholiker vælger at gå i behandling for sin alkoholisme og sætter al sin handlekraft ind på at holde op med at drikke, så kan han ændre sin skæbne til det bedre.

Skæbneopfattelser

Nordisk religion

Hovedartikel: Skæbne i nordisk kultur.

Det nutidige ord skæbne stammer fra det oldnordiske ord skepna, som betyder “skabt ting”.

En anden oldnordisk betegnelse for skæbne er ørlǫg, som betyder "grundlæggende lov". Ørlǫg repræsenterer et komplekst væv af love, handlinger og konsekvenser, der former menneskenes og verdens skæbne. Ørlǫg er ikke blot en fastlagt skæbne, men er en aktiv og dynamisk proces, der både omfatter forudbestemte elementer og muligheder for forandring gennem frie, individuelle handlinger. Hver handling og hver beslutning bidrager til et evigt udfoldende netværk af årsager og virkninger, der er dybt indvævet i menneskets væsen. Verden betragtes nærmest som et forudbestemt system, hvor fortiden hele tiden former fremtiden.

Ligesom ørlǫg gælder for hele verden, gælder den også for individet. Hvert enkelt menneske bærer sin egen personlige ørlǫg, der formet af dets handlinger og beslutninger. Denne personlige ørlǫg er sammenvævet med ørlǫgen i ens familie. Den personlige ørlǫg er påvirket af forfædrenes gerninger.

I den nordiske mytologi bliver skæbnen repræsenteret af forskellige kvindelige guddomme, hvoraf de vigtigste er de tre norner (skæbnegudinder), der bor ved foden af verdenstræet Yggdrasil. Nornerne, Urd, Verdande og Skuld, spinder alle menneskers livstråd, og de bestemmer, hvor lang den skal være. Hver tråd er forbundet med andre og skaber et stort og indviklet livsvæv, der både er dybt personligt og universelt omfattende. Alle handlinger er indbyrdes forbundne. I digtet Vølvens Spådom forklares nornernes rolle: "De lov lagde, de liv kåred for slægternes børn, skæbnen for mænd."

Græsk mytologi

De tre skæbnegudinder (moirer) i græsk mytologi, der her står over dydens døde krop. Set fra højre er det Klotho, der spinder livstråden, Lachesis, der bestemmer trådens længde, og Atropos, der klipper tråden over med sin saks. Gobelin fra Flandern. Ca. 1510-1520. Victoria and Albert Museum i London.

I græsk mytologi personificerer de tre moirer (Μοίραι) ("portioner" eller "dele") skæbnen. De tre moirer er:

• Klotho (Κλωθώ), der spinder menneskets livstråd.
• Lachesis (Λάχεσις), der bestemmer trådens længde.
• Atropos (Ἄτροπος), der klipper tråden over med sin saks.

Det er altså begrebet om den forudbestemte skæbne, der er på spil her.

Også andre steder i den græske mytologi træder dette skæbnebegreb tydeligt frem. Ødipusmyten fortæller om kong Laios, der af oraklet i Delfi fik at vide, at hvis han fik en søn, ville denne dræbe ham. Da han senere fik en søn, Ødipus, besluttede han at sætte drengen ud. Han gav ham til en hyrde, som fik ordre til at efterlade ham ude i bjergene. Men drengen blev reddet af en hyrde fra et andet land. Ødipus voksede op, og han endte med, på trods af alle kong Laios´ forholdsregler, at dræbe sin far, da han engang mødte ham i bjergene og antog ham for at være en tilfældig rejsende. Et skænderi endte med et drab på denne rejsende, som viste sig at være kong Laios. Skæbnen satte sig igennem på trods af alle forholdsregler.

Kristendom

Kristendommen mener generelt ikke, at der er en forudbestemt skæbne. Den lægger vægt på, at mennesket har en fri vilje. Det kan enten synde og handle ondt eller følge den rette lære og handle godt. Hos kirkefaderen Augustin og i den evangeliske calvinisme findes dog prædestinationslæren, som er læren om, at Gud på forhånd har udvalgt dem, der skal frelses.

Martin Luther siger i sit værk Om den trælbundne vilje, at mennesket ikke har en fri vilje med hensyn til "det der står over det" - det vil sige med hensyn til forholdet til Gud. Det er således ikke selv herre over, om det bliver frelst eller går fortabt. Dets vilje er enten underlagt Gud eller Satan, og det har ingen indflydelse på, hvem den bliver underlagt. Mennesket har kun en fri vilje med hensyn til "det der står under det", det vil sige på det rent menneskelige plan.

Hinduisme

Inden for hinduismen hænger skæbnetanken sammen med karmaloven: Som du sår, skal du høste. Man kan selv påvirke sin skæbne med sine gerninger. Hvis man har flere gode gerninger end dårlige gerninger, får man et bedre liv næste gang man bliver født på jorden. I løbet af Indiens historie er karmabegrebet flere steder blevet forbundet med kastesystemet: Man tror, at man fødes ind i forskellige samfundslag afhængigt af den måde, man har levet tidligere liv på.

Buddhisme

I buddhismen er skæbnen ligeledes knyttet til karmabegrebet. Her er livet ikke styret af ydre magter, og mennesket kan ændre sin skæbne, eventuelt i et fremtidigt liv. I den buddhistiske lære henviser ordet karma til handlinger, der er drevet af intention (cetanā). En handling, der er gjort bevidst (med hensigt) gennem krop, tale eller sind, fører til et fremtidigt resultat i form af en bestemt skæbne for den, der udfører handlingen. God hensigt og gode gerninger bidrager til god karma og kan dermed ændre ens fremtidige skæbne til det bedre.

Folketro

Gennem historien har skæbnetro overvejende været en del af troen blandt jævne folk, især i middelalderen og i begyndelsen af nyere tid . Nogle har haft en tro på, at Gud har en plan for dem, eller at deres liv er forudbestemt. I den religiøse elite har skæbnetro generelt ikke har været udbredt. Flere kendte danskere som kong Frederik og Caroline Wozniacki har dog bekendt sig til skæbnetro.

Filosofi

Platon talte om skæbnens uundgåelighed.

Begrebet skæbne optræder flere steder i antikkens filosofi. Et eksempel er Platons filosofi, der indeholder tanken om en skæbne, som til en vis grad er forudbestemt, men som man har en indflydelse på.

I den klassiske stoicisme er der en rationel sammenhæng i verden, som mennesket må bringe sig i overensstemmelse med. Skæbnen er altså i stor udstrækning forudbestemt. Der er meget i livet, som man ikke kan ændre. Hos den stoiske filosof Marcus Aurelius bliver skæbnen i høj grad bestemt af, om man kan beherske sig selv og træffe valg, der er baseret på fornuften i verden. I nutidens moderne stoicisme afvises tanken om en forudbestemt skæbne. Moderne stoikere mener, at man selv kan opnå en god skæbne ved hjælp af sin egen disciplin og selvindsigt.

Georg Wilhelm Friedrich Hegel talte om historiens nødvendighed.

Historiefilosofien hos Georg Wilhelm Friedrich Hegel og Karl Marx indeholder en særlig skæbnetanke, da historien her udvikler sig med nødvendighed. Ifølge Hegel har historien mening og vil føre mennesket længere og længere frem mod et mål om frihed. For Marx er det uundgåeligt, at proletariatet engang vil overtage kontrollen med samfundet og ende med at skabe det kommunistiske samfund.

På samme måde kan den moderne fremskridtstro siges at indeholde en skæbneforestilling, da det antages, at udviklingen med nødvendighed vil gøre fremskridt.

Naturvidenskaben

Naturvidenskaben taler ikke om "skæbnen". Den har et andet begreb: determinisme. Determinisme er betegnelsen for den metafysiske opfattelse, at hele verden, inklusive én selv og alle ens handlinger, er forudbestemte. Forudbestemtheden ligger i faktorer som fysiske love, miljø og biologisk arv. Determinisme anskues oftest som en modsætning til fri vilje.

Determinismen spiller en stor rolle i fysik. Det findes således fysiske love, der bestemmer hver eneste proces i universet. Det skal dog bemærkes, at der ifølge fysikkens kvantemekanik ikke gælder en determinisme for de mindste partiklers bevægelser. Naturvidenskaben har heller ikke en præcis definition af kvantemekanisk måling.

Herudover bygger videnskaben og matematikken på visse aksiomer (grundantagelser), der antages at være sande, men som ikke kan bevises at være sande. Aksiomerne ligger til grund for et større system af sætninger.

Ydermere gælder det inden for naturvidenskaben, at der kun kan føres dokumentation for, at en videnskabelig hypotese eller teori ikke er korrekt. Det betyder, at det ikke kan bevises eller modbevises, om universet er deterministisk.

Skæbnefortællinger

Skæbnefortællinger har været et stærkt element i kulturen fra gammel tid. Her er nogle eksempler:

Film

• Star Wars
• The Matrix
• Match Point
• Memento
• Mit Afrika

Serier

• Lost

Forfatterskaber

• Karen Blixen
• Fjodor Dostojevskij
• William Shakespeare

Se også

• Fatalisme
• Stoicisme
• Determinisme
• Prædestination
• Moirer
• Parce

Litteratur

• Lenin, V. I. (1913): The Historical Destiny of the Doctrine of Karl Marx. Pravda No. 50, March 1, 1913.
• Nielsen, Morten (1945): Skæbne. I: Efterladte digte.
• Sløk, Johannes (1980): Skæbne. I: Religionen i krise 1, s. 139-47. Berlingske Forlag. ISBN 87-19-01355-8

Eksterne henvisninger

Difference Between Fate and Destiny: Meaning & Use | YourDictionary