Thomas Boberg, f. 1960, dansk forfatter. Thomas Boberg vakte straks med debutbogen Hvæsende på mit øjekast (1984) opmærksomhed med sin artistiske stil. Hans digtsamlinger arbejder i et overrumplende, originalt billedsprog med modernismens klassiske spørgsmål om jegets muligheder for eksistens, opbrud og forvandling, bl.a. i Hvid glød (1986), Vor tids historie (1989), Vandbærere (1993).
Thomas Boberg er ikke kun i sin lyrik rastløshedens digter. Hans prosa former sig som rejsebøger, fra Sydamerika i Sølvtråden (1996) og fra både Syd- og Nordamerika i Americas (1999), der forener rejsens bevægelser gennem fattige områder i storby og på udsteder med en indre rejse. I Americas er den båret af eksperimenter med det bevidsthedsudvidende stof ayahuasca som et led i den konstante identitetssøgen og grænseafprøvning, der fører forfatteren tilbage til sin egen historie i store erindringssyner.
Rastløsheden og hjemløsheden varieres atter i digtsamlingen En stående aftale (2002), mens sortsyn og civilisationskritik præger digtene i Livsstil (2005). De er siden blevet fulgt af digtsamlingerne Gæstebogen (2007), Boothill (2009) og Hesteæderne (2010) samt novellesamlingen Under uret (2006). I 2008 udsendte Thomas Boberg sin første roman, skæbnefortællingen Flakker.
Thomas Boberg har bl.a. boet i Barcelona i fem år, senere i Peru. Han har modtaget flere arbejds- og rejselegater fra Statens Kunstfond og blev i 2001 tildelt Kunstfondens livsvarige ydelse. Desuden er han bl.a. blevet tildelt Johannes Ewalds Legat, Morten Nielsens Mindelegat, Otto Gelsted-prisen og i 2012 Det Danske Akademis store pris.
