| Nummer | 6 |
| Atomtegn | C |
| Navn | carbon |
| Relativ atommasse | 12,011 |
| Densitet | diamant 3,51 g/cm3; grafit 2,27 g/cm3 (20 °C) |
| Smeltepunkt | ca. 3550 °C |
| Kogepunkt | ca. 4830 °C |
| Opdagelse | kendt siden oldtiden |
(afledn. af lat. carbo, gen. carbonis 'kul', dvs. opr. 'trækul'), kulstof, grundstof nr. 6, placeret i det periodiske systems 14. gruppe; atomtegn C. Carbon kendes i tre veldefinerede former: diamant, grafit og fullerener. De to første findes i naturen, de sidste kendes kun laboratoriefremstillede, fx buckminsterfulleren.