Faktaboks

Erik Thommesen
Født
15. februar 1916, København
Død
22. august 2008
Profession
Billedhugger
Familie
Forældre: Civilingeniør Harald Thommesen og Ester Klintø. Gift 24.8.1940 i København med væveren Anna Olivia Jepsen (se Anna Thommesen), født 10.9.1908 i København, død 06.01.2004, datter af skibsfører i DFDS Jep Olivarius Jepsen og Anna Sørine Louise Slengerik.

Erik Thommesen var en dansk billedhugger, der virkede i 1900-tallet. Han begyndte at tegne landskaber og dyremotiver, da han læste zoologi. Senere gik han i gang med at tegne croquis og male. Motivet var hovedsagelig mennesket, oftest mor og barn eller mand og kvinde som han skildrer med store, bøjede hoveder og afmagrede kroppe i en næsten ekspressionistisk stil.

Thommesen, der er repræsenteret på mange danske kunstmuseer, skrev siden 1950’erne talrige artikler og essays om kunst. Han var medlem af Høstudstillingen i årene 1947-1949 og af Martsudstillingen 1951-1982.

Erik Thommesen var gift med billedkunstneren Anna Thommesen.

Uddannelse, rejser og stillinger

Som selvlært kunstner debuterede Erik Thommesen i 1940 på Kunstnernes Efterårsudstilling. Han studerede en tid zoologi og foretog korte rejser i Frankrig og Sverige.

Erik Thommesen var lærer ved Det Jyske Kunstakademi i årene 1965-1970. Han var medlem af Statens Kunstfonds udsmykningsudvalg i årene 1965-1968.

Motiver og materiale

Træet var Thommesens foretrukne materiale, og mennesket et ledemotiv i hans kunst. I 1940’erne var hans figurer udført i en genkendelig, men forenklet, mere eller mindre kantet form, således i motivet Kvinde med fletninger, som han skabte en hel serie skulpturer over; heri udviklede han gradvis en formabstraktion renset for detaljer, hvor den massive blok rejser sig organisk i rummet. Også i senere serier som Hoved, To mennesker og Mand og kvinde giver kun titlerne et fingerpeg om det motiviske udgangspunkt.

Thommesens første eksperimenter i brændt ler stammer fra 1937, fx Siddende kvinde, som kan minde om nogle af Henri Matisses skulpturer. I 1938 begyndte Thommesen at skære i træ. Han arbejdede også i perioder med granit og brændt ler.

Med undtagelse af ganske få værker af religiøs karakter med Passionen (Jesu lidelseshistorie) som motiv, fx Græd ikke, Guds Moder, var det almenmenneskelige det gennemgående tema i Thommesens skulpturer.

I 1948 kulminerede Thommesens optagethed af det flettede hår som motiv med skulpturen Pige med fletning på Statens Museum for Kunst, hvor krop og fletning danner en kraftig søjle. I en skulptur på Nordjyllands Kunstmuseum (nu KUNSTEN – Museum of Modern Art Aalborg) året efter er fletningen blevet så stor, at den er blevet et selvstændigt element. En anden serie tager udgangspunkt i motivet "hoved", som efterhånden bliver til en blokagtig form, en arkitektonisk konstruktion.

Vendepunktet

Årene 1948-1949 var et vendepunkt i Thommesens kunstneriske udvikling. Han opdagede Astrid Noacks udtryksfulde naturalistiske skulpturer og forsøgte at give sine forenklede menneskeskildringer et mere ekspressivt udtryk. Han opdagede, at han bedst kunne opnå en almenmenneskelig karakter ved at fjerne sig fra motivets lighed, fra den ydre form.

Thommesens skulpturer får således et blok- eller træstammepræg. De massive volumener støtter sig mod hinanden, skaber samhørighed, bliver til to eller flere figurer, som fx To Mennesker, Mand og Kvinde, eller forbliver en enkelt figur som Kvinde fra 1960. Skulpturerne karakteriseres ved deres rytme. De ser ud, som om de har deres udspring i naturen og rejser sig i rummet. De er som organiske vækster, tunge, men også runde og frodige.

Thommesen fandt inspiration i de afrikanske skulpturer samt hos vestlige billedhuggere som Henri Matisse, Pablo Picasso og Aristide Maillol. Thommesen var i årene 1948-51 tilknyttet Cobra- bevægelsen, men den var ikke væsentlig for hans senere kunstneriske udvikling.

Værker

  • Siddende kvinde, nøgen (brændt ler, 1937, Statens Museum for Kunst)
  • Selvportræt (1937, KUNSTEN)
  • Pigehoved (1937, KUNSTEN)
  • Kvindebuste, kunstnerens hustru (1938, Statens Museum for Kunst)
  • Selvportræt (1938, Statens Museum for Kunst)
  • Græd ikke, Guds Moder (1939, Holstebro Kunstmuseum)
  • Selvportræt (1940, Statens Museum for Kunst)
  • Kvindebuste med fletninger (1941, Statens Museum for Kunst)
  • Selvportræt (1942, Fyns Kunstmuseum)
  • skulptur (1942, ARoS)
  • Kvinde med fletninger (1943, Statens Museum for Kunst)
  • Hoved (1945, ARoS)
  • relief (1946, Kastrupgaardsaml.)
  • Pige (1947, Storstrøms Kunstmuseum)
  • Pigehoved (1947, Statens Museum for Kunst)
  • skulptur (1948, ARoS)
  • Pige med fletninger (1948, Statens Museum for Kunst)
  • uden titel (1948, Museum Jorn)
  • Ung pige (1948, Esbjerg Kunstmus.)
  • Mand (1949, Storstrøms Kunstmuseum)
  • Hoved (1950, Statens Museum for Kunst)
  • Mand og kvinde (1950, Statens Museum for Kunst)
  • Mand (1951, Storstrøms Kunstmuseum)
  • Hoved (1951, Louisiana)
  • To mennesker (1953, Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum, Trondheim, Norge)
  • Mand og kvinde (1955, KUNSTEN)
  • Moder og barn (1955, Statens Museum for Kunst)
  • Kvinde (1955, Storstrøms Kunstmuseum)
  • Moder og barn (1955, Louisiana)
  • Mand og kvinde (1956, Louisiana)
  • Mand (1957, ARoS)
  • uden titel (tegn., 1957, Storstrøms Kunstmuseum)
  • Kvinde (1960, Louisiana)
  • Kvinde (1961-63, Statens Museum for Kunst)
  • Kvinde (1964-72, Glyptoteket)
  • Kvinde (1969, Statens Museum for Kunst)
  • Mand (1970, Nasjonalgal., Oslo)
  • Mand (1972-74, Holstebro Kunstmuseum)
  • Kvinde (1976, Statens Museum for Kunst)
  • Kvinde (1983, Trapholt)
  • Kvinde (1993, Holstebro Kunstmuseum)
  • Kvinde (1995, Bornholms Kunstmuseum)

Udsmykninger

  • Kvinde (bronze, 1977, Tårnby Rådhus)
  • Mand (1984, TV-huset, Aarhus)
  • Kvinde (bronze, 1987, Ålykke-centret, Odder).

Skriftlige arbejder

  • Til minde om Astrid Noack, i: Katalog, Martsudstillingen 1955
  • Til udstillingsgæster, i: Katalog, Kunstnernes Efterårsudstilling, 1957
  • Astrid Noack i tidens kunst, i: Signum, 1, 1961
  • Tidsforpligtelsens paradoks, i: Louisiana Revy, 3, 1962
  • tekst i Drakabygget, 1, 1962
  • Kommentar til mine tegninger, i: Signum, 2, 1962
  • Hvor mødes kunst og virkelighed, i: Signum, 2, 1963
  • Moderne salon eller nutidighed i billedkunsten, i: Ole Wahl Olsen (red.): J. Ortega y Gasset. Synspunktet i kunsten, 1968
  • Matisse-udstilling med dobbeltmotiv, i: Billedkunstnernes Blad, 5, december 1970
  • Bulletin til B.I.S.R. i: Cras XXXVII, 1984
  • Rytme og form, Informationsark, Glyptoteket 1991
  • Kunstens skygge, i: Jyllandsposten 29.4.1997
  • Umiddelbarhedens Kunst, essaysamling, 1995

Udvalgte udstillinger

  • Skandinaverne, 1939
  • Kunstnernes Efterårsudstilling, 1940-1943 og 1950
  • Teltudstilling, Klampenborg, 1941
  • Høstudstillingen, 1944 og 1947-1949
  • Ung dansk Kunst, Den frie Udstillings bygning, 1950
  • Art Experimental (Cobra), Palais des Beaux Arts, Liège, Belgien, 1951
  • Martsudstillingen, 1951-1981
  • Abstrakt Kunst, Koldinghus, 1952
  • Århus-Udstillingen, 1954
  • Contemporary Art in Scandinavia, 17 Danish Artists, Brown Stone Gallery, New York, USA, 1954
  • Arte Nordica Contemporanea 1955, Palazzo delle Esposizioni, Rom, Italien, 1955
  • Dansk Konst, Konsthallen, Götaplatsen, Göteborg, Sverige, 1955
  • biennale, Venezia, 1956
  • Deense beeldhouwkunst, Stadspark, Groningen, Holland, 1957
  • Dansk nutidskonst 2, Lunds Konsthall, Sverige, 1959
  • Ur Ingmar och Rigmor Hambergs Samling, Göteborgs Konstmuseum, Sverige, 1959
  • Å-udstillingen, 1959
  • The Arts of Denmark, Viking to Modern, Metropolitan Museum of Art, New York, USA m.fl., 1960-1961
  • Nutidskonst ur Anna och Kresten Krestensens Samling, Göteborgs Konstmuseum, Sverige m.fl., 1962-1963
  • Art danois contemp., Palais des Beaux-Arts, Bruxelles, Belgien, 1968
  • Art danois 1945-1973, Grand Palais, Paris, Frankrig, 1973
  • Dansk og udenlandsk kunst, Birchs Kunsthandel, København, 1973
  • Dansk Kunst 1915-1945, Kunstforeningen, København, 1976
  • Nogle danske kunstnere efter 1945, Kunstforeningen, København, 1976
  • Cobra 1948-1978, Court Gallery, København, 1978
  • Erling Koefoeds Samling, Nikolaj, København, 1980
  • Abstrakt kunst i en dansk privatsamling, Glyptoteket 1982
  • Skulptur i mørke, Nordjyllands Kunstmuseum (nu KUNSTEN), 1983
  • De danske, Liljevalchs, Stockholm, Sverige, 1985
  • Cobra, Hara Museum of Contemporary Art, Tokyo, Japan, 1986
  • Den globale dialog, Louisiana, 1986

Separatudstillinger

  • Den frie Udstillings bygning, 1937 (sammen med Carl Simon Olsen)
  • Abstrakt Kunst, Randers Kunstmuseum, 1949 (sammen med Carl-Henning Pedersen)
  • Tokanten, København, 1947 og 1949-1950 (sammen med Anna Thommesen)
  • Galleri Blanche, Stockholm, Sverige, 1953 (sammen med Astrid Noack og Jens Søndergaard)
  • Kunstforeningen, København, 1957 (sammen med Jeppe Vontillius) og 1985 (sammen med Anna Thommesen)
  • Helligåndshuset, Randers, 1961 (sammen med Egill Jacobsen og Asger Jorn)
  • Kobberstiksamlingen, 1972
  • Glyptoteket, 1985
  • Clausens Kunsthandel, København, 1991 (sammen med Anna Thommesen og Jeppe Vontillius)
  • Skovgaard Museet, 1995
  • Palæet, Roskilde, 1995 (sammen med Anna Thommesen og Klaus Thommesen)

Priser og hædersbevisninger

Erik Thommesen har modtaget både Eckersbergs Medalje (1965) og Thorvaldsens Medalje (1972) samt Prins Eugens Medalje (1983).

Øvrige stipendier og udmærkelser

  • Løvtorp 1949
  • Emma Bærentzen 1950
  • Akad. 1950 og 1954
  • C.C. Hall 1950
  • Bielke 1951
  • Dalsgaard 1954
  • Astrid Noack 1955
  • Kai Nielsen 1956
  • Levisons Kunstnerpris, 1957
  • Carl Nielsen 1990
  • Skovgaard Medaljen, 1995

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig