Faktaboks

Ernest Orlando Lawrence
Født
8. august 1901
Død
27. august 1958
Ernest Orlando Lawrence forklarer princippet i cyklotronen.
Af .

Ernest Orlando Lawrence var en amerikansk fysiker, der i 1939 modtog Nobelprisen i fysik for sin opfindelse i 1931 af cyklotronen, en maskine, der anvendes til acceleration af ladede partikler til høje hastigheder. Lawrence spillede en aktiv rolle ved udviklingen af atombomben under 2. Verdenskrig. Han har lagt navn til grundstof nr. 103, lawrencium.

Professor ved Berkeley

Fra 1930 var Lawrence var professor i fysik ved University of California, Berkeley, og fra 1936 var han også direktør for The Radiation Laboratory sammesteds, der nu hedder Lawrence Berkeley Laboratory.

Cyklotronen

Igennem 1920'erne havde man accelereret ladede partikler ved hjælp af lange og ubekvemme lineære acceleratorer, men i cyklotronen bevæger de ladede partikler sig i spiralformede baner.

Selvom Lawrences første cyklotron kun var ca. 10 cm i diameter, var den samlede "spiralvejlængde" flere km, og partiklerne opnåede energier på 13 keV. På hans forskellige laboratorier byggede man større og større cyklotroner, som producerede hundredvis af nye radioaktive isotoper, herunder transuraner.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig