hornhindedystrofier

Hornhindedystrofier inddeles efter, hvilket lag af hornhinden der primært er påvirket. Hvis det er overfladecellerne kaldes de epiteliale dystrofier og subepiteliale dystrofier, hvis det er hornhindens bindevæv, kaldes de stromale dystrofier, og hvis det er cellerne på indersiden af hornhinden, kaldes de endoteliale dystrofier.

Kendte eksempler omfatter granulær dystrofi og Fuchs’ endoteldystrofi. Fuchs endoteldystrofi er langt den hyppigste i Danmark og Nordeuropa og er i dag den hyppigste årsag til at der udføres hornhindetransplantation.

Symptomer varierer afhængigt af type og sværhedsgrad og kan spænde fra ingen gener til nedsat syn, sløret syn, lysfølsomhed, smerter og tilbagevendende smerteepisoder. Mange hornhindedystrofier debuterer i barndom eller tidlig voksenalder, men nogle – især Fuchs' endoteldystrofi – viser sig først senere i livet.

Diagnosen stilles ved en øjenundersøgelse med spaltelampe, eventuelt suppleret med hornhindetopografi og måling af hornhindens tykkelse. I tvivlstilfælde udføres genetisk testning.

Behandlingen er overvejende at behandle symptomerne i de tidlige stadier, mens kirurgiske indgreb såsom hornhindetransplantation kan være nødvendig ved udtalte gener og synsnedsættelse.

• hornhinden
• hornhindetransplantation