Odense Teater modtog økonomisk støtte fra byen, før et reelt støttesystem blev skrevet ind i lovgivningen. I 1928 mislykkedes det dog at opnå statstilskud, men fra midten af 1950'erne blev det fast praksis, at staten dækkede halvdelen af et evt. økonomisk underskud. Med vedtagelsen af Teaterloven i 1963 præciseredes statens, og ved en lovrevision i 1970 amtskommunens pligt, til økonomisk støtte. Det betød, at der også kom et krav til bredde i repertoiret. Komedier og skuespil af blandt andre Morten Korch blev afløst af gamle og nye klassikere, ældre og yngre dansk og udenlandsk dramatik.
Opførslen af stykket
Livets rødder
i 1961 af briten
Arnold Weskers
indvarslede nye tider, og det samme gjorde etableringen i 1963 af scenen
Værkstedet
. Den nye scene blev det smalle repertoires platform og stedet, hvor dramatik af for eksempel
Eugène Ionesco
og Sławomir Mrożek (1930-2013) blev præsenteret sideløbende med ny dansk dramatik.
I 1980’erne og frem satte teatret fornyet fokus på store musicals og operetter, og teatret stod blandt andet bag forestillingen Roserne bryder ud (1987) med musik af Anne Linnet samt Gøngehøvdingen (1990) med musik af Sanne Salomonsen. I 1989 købte daværende teaterchef Poul Holm Joensen (1938 – 2023) de danske rettigheder til succesmusicalen Les Misérables.
Da Kasper Wilton startede som chef på stedet i 2000, overtog han et underskud i millionklassen og valgte derfor i sine første sæsoner et bredt appellerende repertoire for at skabe et stigende publikumstal. Her opsatte teatret store forestillinger som blandt andet Charles Dickens' Nicholas Nickleby (2001), komedier af Ludvig Holberg, Molière og William Shakespeare samt musicals som Miss Saigon (2001), Annie Get Your Gun (2004) og Sebastians Kærlighedens farve (2006).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.