asfyksi

Asfyksi kan have flere årsager:

1. Ved asfyksi hos nyfødte er årsagen dårlig cirkulation af blod til fosteret fra moderkagen, fx ved afklemning af navlesnor eller moderkagesvigt.
2. Nedsat eller manglende ventilation af lungerne på grund af åndedrætsstop, store skader i brysthulen eller mellemgulvsmusklen, eller luftvejsobstruktion i øvre eller nedre luftveje. Drukning er en anden blokerende årsag.
3. Reduceret lungefunktion, som forhindrer ilt fra indåndingsluften i at komme over i blodet. Dette som følge af for eksempel lungebetændelse (pneumoni), lungeødem, astmaanfald eller punkteret lunge (pneumothorax).
4. Iltfattig indåndingsluft, for eksempel ved ophold i store højder eller ved lave lufttryk af andre årsager, som i fly uden trykkabine.
5. Nedsættelse af evnen, som blodets hæmoglobin har til at binde ilt. Dette sker oftest ved, at enkelte gasser indåndes og træder over i blodet, hvor de indgår en kemisk forbindelse med hæmoglobinet. Eksempelvis giver kulilte (CO), nitrogenforbindelser og svovlforbindelser ophav til henholdsvis carboxyhæmoglobin, sulfhæmoglobin og methæmoglobin.

Asfyksi giver normalt gråbleg, hvidlig eller blålig farve af huden og slimhinderne (cyanose). Ved alvorlig CO-forgiftning er huden og slimhinderne friskt røde trods alvorlig iltmangel, da carboxyhæmoglobin har en frisk rød farve.

Asfyksi vil føre til hjerneskade og hjertestop. Hos patienter uden hjertesygdom vil hjerneskaden i de fleste situationer opstå før hjertet standser.

Behandlingen af asfyksi afhænger af årsagen, men vil ofte bestå af overtryksventilation med tilførsel af ekstra ilt og eventuelt hjertemassage ved hjertestop. Der er forskellige behandlingsalgoritmer for asfyksi hos voksne og nyfødte.

• blodet
• respiration
• fødsel