Azathioprin
Af .
Licens: CC BY NC ND 4.0

Azathioprin er et cytostatikum (cellegift), der virker ved at dæmpe immunforsvaret. Azathioprin anvendes ved en række autoimmune sygdomme og efter organtransplantation.

Azathioprins virkning

Azathioprin hæmmer syntesen af DNA, så celledeling af hurtigt delende celler hæmmes, herunder immunforsvarets celler. Dette kan virke dæmpende på betændelsestilstande.

Azathioprin er et prodrug, der omdannes til den aktive metabolit, mercaptopurin (en antimetabolit), som igen nedbrydes til tioguanin og aktive tioguaninnukleotider.

Anvendelse

I dag anvendes azathioprin fortrinsvist i behandling af bindevævssygdomme, alvorlig leddegigt (reumatoid artrit), kroniske tarmsygdomme (Crohns sygdom, colitis ulcerosa) og efter organtransplantation af fx nyrer og hjerte.

Forholdsregler

Det kan tage flere måneder, inden virkningen indtræder.

Interaktion med allopurinol

Allopurinol er et lægemiddel mod urinsyregigt, der hæmmer enzymet xanthindehydrogenase. Interaktionen mellem azathioprin og allopurinol kan medføre, at der dannes mere aktive tioguaninnukleotider fra mercaptopurin end ellers. Resultatet er, at den immundæmpende effekt af azathioprin forstærkes, og risikoen for bivirkninger øges.

Genetiske varianter

Nogle individer har en genetisk variant, der gør, at de omdanner mercaptopurin i større grad til aktive tioguaninnukleotider end andre. Disse personer har øget risiko for bivirkninger, hvis ikke dosen reduceres.

Bivirkninger

De mest almindelige bivirkninger er knoglemarvssuppression med blodmangel (anæmi), unormalt lavt antal hvide blodlegemer (leukopeni) og unormalt lav koncentration af blodplader (trombocytopeni).

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig