kanyle

Kanylens spids er vanligvis skrå og skarptslebet for at mindske smerter ved indstikket. Dog kan særlige kanyler (fx til lumbalpunktur) have spidsens åbning på siden, så selve kanylespidsen er mindre skarp og skærer det mindst mulige hul i rygmarvshinden. En mere stump spids er også en fordel ved nerveblokader, hvor nålespidsen ofte er tæt på større blodkar. Nåle til nerveblokader har også indbyggede strukturer, som gør dem mere synlige på en ultralydsscanner, som anæstesilægen benytter under anlæggelsen.

Kanylen kan også være forsynet med yderrør af bøjeligt plast, som kan blive i kroppen, når den inderste metalkanyle fjernes. Når kanylens placering i et blodkar er korrekt, hvilket ses ved, at der strømmer blod tilbage gennem metalkanylen, kan yderrøret skubbes frem, så kun plastrøret ligger tilbage i blodkarret. Et eksempel på dette er et perifert venekateter (PVK), der fx anvendes til at give væske i et drop, men metoden anvendes også til andre blodkar eller hulrum i kroppen, hvor der skal måles tryk eller tappes væske.

Hvis en nål skal passere øvrigt væv, så kan nålen være udstyret med en indre stilet, som sikrer, at vævet ikke sætter sig fast i kanylens hulrum (lumen) og blokerer for gennemløb i kanylen. Denne stilet fjernes, når kanylen er placeret det rigtige sted.

En subkutan kanyle anvendes til at give medicin i underhuden, oftest på lår, mave eller overarm. Kanylen er typisk 23G og 32 mm lang. Mere specifikke og hensigtsmæssige nåle anvendes af personer med diabetes til at give insulin i, hvor en insulinpens nål blot er 32G i tykkelse (0,2 mm). En subkutan kanyle kan også blive liggende i underhuden til langsom indgift af væske til patienter i lindrende palliativ behandling.

En intramuskulær kanyle benyttes til at sprøjte medicin eller en vaccine direkte ind i en muskel. Kanylen er typisk 21G (0,8 mm) tyk og 40 mm lang. Inden medicinen gives, trækkes sprøjten tilbage, så det sikres at spidsen ikke er i et blodkar.

En intravenøs kanyle anvendes til at give medicin og væske direkte ind i en blodåre. Kanylen er typisk 18G og 40 mm lang. Hvis der er et gentagent behov for fx væske, så anlægges et plastikrør som venekateter, så det kan gives kontinuerligt som infusion. Spidsen af kateteret kan både være placeret perifert (PVK) eller være placeret i kroppens store centrale kar som centralt venekateter (CVK) eller dialysekateter.

• Kroppens pulsårer (arterier) kan stikkes med en tynd nål (23G), så der kan foretages en arteriel blodgasanalyse. Ved behov for information om blodtrykket slag for slag, kan en arteriekanyle anlægges og forbindes til et tryksæt.

• Ved en rygmarvsprøve (lumbalpunktur) anvendes tynde (25G) og særlige, lange (90 mm) kanyler med sidehul og stilet. Er personen svært overvægtig på ryggen, kan der anvendes en længere nål (120 mm).

• Til regional anæstesi og nerveblokader anvendes specialnåle. Kanyle til epiduralblokade (18G, 80 mm) er tyk og gør det muligt at indføre et tyndt epiduralkateter gennem nålen. Perifere nerveblokader anlægges med kanyle (22G), som er særlig synlig på ultralyd, har stump spids og vælges i en længde svarende til dybden på de nerver, som skal bedøves.

• Et dræn er et plastrør eller slange, som efterlades så væske, blod, luft eller andet uønsket materiale i kroppen kan fjernes ved drænage, fx ved udtømning af væske fra bughulen (laparocentese). Mindre og mellemstore dræn kan fremføres over en trokar, som er en skarp kanyle, der sidder inde i drænet og fjernes, når drænet er placeret. Større dræn er anlægges efter et kirurgisk snit.

• Særlige kanyler anvendes til vævsprøver (biopsi). Gennem en tynd kanyle kan væske og celler udsuges til undersøgelse (finnålsbiopsi), fx ved en fostervandsprøve. En tykkere nål (14G) anvendes derimod til grovnålsbiopsi fra fx knoglemarven, hvor et længere stykke væv fæstnes i kanylens indre og kan tages til undersøgelse.

• Betegnelsen trakealkanyle anvendes stadig om det stive plastrør, som indsættes til luftrøret hos patienter med vedvarende behov for respiratorbehandling. Plastrøret kan godt nok anlægges ved hjælp af større kanyler, men disse fjernes før anvendelse, og betegnelsen kanyle stammer fra de tidlige versioner af trakealkanyler, der var lavet af metal (sølvkanyle).

• Optrækskanyler anvendes til at opsuge medicin fra hætteglas eller medicinampuller og har et særligt filter til at opsamle gummipartikler fra hætteglassets membran eller glasstykker, når ampullen åbnes. Spidsen er stump for at forhindre stikskader for personalet, så der skiftes til en anden nål, før medicinen gives til patienten.