knæet

Knæleddet (articulatio genus) er ledforbindelsen mellem lårbenet (femur) og skinnebenet (tibia), men ikke med lægbenet (fibula), som ikke har nogen direkte kontakt eller ledfunktion i knæet. Leddets øvre del er formet som to valseformede ledflader, der kaldes kondyler eller ledknogler, en ydre/lateral (condylus lateralis) og en indre/medial (condylus medialis). De er adskilt ved en fordybning (fossa intercondylaris). Selvom knæleddet i princippet hovedsageligt tillader strækning og bøjning, kan det ikke kaldes et hængselled, da dette forudsætter én rotationsakse og bevægelse kun i ét plan. I stedet kaldes det et kondylled eller spiralformet led. Kondylernes ledflader er ikke helt cirkelrunde, men er mere krummede bagtil end fortil, næsten som en spiral, hvilket resulterer i, at knæleddet har utallige rotationsakser: én for hver stilling det står i.

Afstanden mellem rotationsaksen og ledfladen er mindst, når knæleddet er bøjet, på grund af krumningen. Da ledfladerne holdes på plads af kraftige sidebånd, kollateralligamenter, som er fæstet på knoglefremspring (epikondyler) på hver side af kondylerne (epicondylus medialis og epicondylus lateralis), betyder det, at båndene er strammest, når knæet er strakt, og slappest, når knæet er bøjet. Det giver stabilitet, når knæet er strakt til nær 180°, nogle gange mere, hvilket kaldes sabelknæ eller genu recurvatum. Leddet kan bøjes aktivt til cirka 45°, passivt til cirka 30°, og desuden kan det roteres lidt i bøjet stilling, når sideligamenterne ikke er stramme.

Knæleddets nedre del er dannet af skinnebenets brede kondyler. Disse er formet som to lave, horisontale skåle, med et forhøjet og lidt uregelmæssigt parti imellem (area/eminentia intercondylaris), som tjener til udspring for de to korsbånd (ligamenta cruciata), der forbinder lårbenet med skinnebenet.

Det forreste korsbånd er fæstet på indersiden af den ydre lårbenskondyl, mens det bageste er fæstet på indersiden af den indre lårbenskondyl. Båndene er stramme og sørger for, at de to ledflader ligger tæt mod hinanden i enhver stilling, samtidig med at de forhindrer, at ledfladerne glider ukontrolleret fremad eller bagud i forhold til hinanden. De tillader dog en vis grad af udadrotation (cirka 10° ved bøjet knæ), og i mindre grad indadrotation. Ved mistanke om, at et korsbånd er overstrakt eller revet over, hvilket kan give såkaldt skuffesymptom, undersøges det, om ledfladerne glider unormalt meget i forhold til hinanden ved Lachmans test.

Lårbenets kondyler er ikke lige store. Den inderste kondyl er normalt størst, og derfor vil lårbenet hælde lidt udad i forhold til skinnebenets vertikale stilling og danne en vinkel på cirka 5–10° sideværts i knæleddet. Er vinklen endnu større, kaldes det kalveknæ (genu valgum). Er den inderste kondyl mindre end normalt, bliver også vinklen mellem lårbens- og skinnebensaksen mindre, hvilket kaldes hjulbenet (genu varum). Normalt er der altså en let grad af valgus.

Lårbenets runde kondyler passer ikke helt til de fladere skinnebenskondyler. Mellem dem ligger der derfor to C-formede skiver af fibrøs brusk, såkaldte menisker, som fylder mellemrummet rundt om de to ledflader, fordeler trykket og fungerer som en slags stødpude i leddet. De er forbundet i area/eminentia intercondylaris. Den laterale menisk (meniscus lateralis) er kraftig, men bevægelig, og følger knæets bevægelser. Den mediale menisk (meniscus medialis) er slankere. Den er forbundet med det mediale kollateralbånd og sidder derfor mere fast. Fordi den er så slank og ikke så let følger lårbenets bevægelser, kan den lettere skades og revne (meniskruptur).

Meniskerne er også delvist fæstnet til den fibrøse ledkapsel, som indvendigt er beklædt med en glat synovialmembran, som producerer ledvæske, også kaldet synovialvæske. Synovialmembranen fæstner sig i knoglens knogle-/bruskgrænse og går derfra til kanten af meniskerne, således at kun disses bæreflade ligger inden for ledhulen (intraartikulært) og fugtes af synovialvæsken. Membranen følger knogle-bruskgrænsen og danner derved en interkondylær fold fremad omkring korsbåndene, så disse ikke kommer i direkte kontakt med ledvæsken. Både den fibrøse kapsel og synovialmembranen er meget vide på forsiden, så knæet kan bøjes, uden at kapslen strammes for meget.

Knæskallen (patella) ligger foran knæleddet, delvist indvævet i den fibrøse kapsel, og er fæstet til den forlængede sene ligamentum patellae og til den forreste firehovedede lårmuskel. Knæskallen kaldes en sesamknogle og dens bagside/inderside er beklædt med hyalin brusk og danner ledflade med forsiden af lårbenet (facies patellaris). På undersiden ligger den mod en kraftig fedtpude, også kaldet Hoffas fedtpude. Over knæskallen og under lårmuskelsenen, samt flere andre steder, findes slimsække (bursae), der fungerer som stødpuder. De kan blive betændte og hæve op ved langvarigt tryk, fx hos folk der arbejder meget på knæ, som fliselæggere og tømrere.

Nogle mennesker kan have en tilsvarende, men mindre, sesamknogle bagtil i knæhasen, kaldet fabella, som en anatomisk variant.

Den muskel, der strækker knæleddet, er lårets firehovedede muskel (musculus quadriceps femoris), som via patella-ligamentet er fæstet til et fremspring på forsiden af skinnebenet, lidt under knæskallen (tuberositas tibiae). Frem til 16-17-årsalderen er dette fremspring en løs knogleplade, der udspringer fra epifysen, forbundet med brusk til resten af knoglen. Hvis det muskelfæste bliver belastet for meget under opvæksten, fx ved overdreven styrketræning, kan det blive betændt (Schlatters sygdom).

De vigtigste muskler, der bøjer knæleddet, sidder:

• dels på bagsiden af låret, kaldet hamstrings: musculus semimembranosus, musculus biceps femoris, musculus semitendinosus
• dels på bagsiden af underbenet: musculus gastrocnemius, musculus popliteus
• dels på medialsiden af knæet: musculus sartorius, musculus gracilis

De to sidstnævnte forener sig lige under skinnebenets indre (mediale) kondyl i en trekantet seneplade, den såkaldte gåsefod (pes anserinus), sammen med musculus semitendinosus.

I knæhasen (fossa poplitea) kan pulsen fra hovedarterien i benet (arteria poplitea) mærkes. Her passerer også de vigtigste nerver til underbenet og foden (nervus tibialis, nervus fibularis communis).

Knæleddet er meget udsat for skader, da det kun har båndføring, dvs. ikke har en dyb ledskål, som stabiliserer og beskytter, som hofteleddet eksempelvis har. Det holdes kun på plads ved hjælp af bløddele: muskler, ligamenter, ledkapsel, menisker og hud.

• benet
• knæskal
• ligamenter
• artrose
• Bakers cyste
• korsbåndsskader