kraniotomi

Efter steril vask lægges der lokalbedøvelse i hovedbunden svarende til den kirurgiske hudåbning. Underliggende skalp-muskulatur og knoglehinde skrabes væk, hvorefter kirurgen laver et eller flere huller i kraniet med en speciel elektrisk/pneumatisk boremaskine (trepanationsbor). Maskinens bor er kegleformet (konisk), og boret vil derfor stoppe, når det ikke længere møder modstand. Dermed er der minimal risiko for at bore for dybt.

Derefter anvendes en kraniotomisav, der er en elektrisk sav med en sko, der ligger an mod den ydre hjernehinde (dura mater). Saven føres ind i borehullet, og kirurgen udsaver en åbning i kraniet. Den resulterende knoglelap udtages og gemmes til indgrebets afslutning. Knoglestøvet bliver også opsamlet.

Mod slutningen af indgrebet lukkes hjernehinderne for at forhindre senere lækage af cerebrospinalvæske. Derefter sættes knoglelappen tilbage på plads. Det gøres oftest med metalklemmer i titanium, men man kan også bruge små plader og skruer. Kirurgen lægger også ofte knoglestøv ned i savspalten og borehul for at fremme den endelige heling.

Knoglelappen sidder som regel godt fast og vil i løbet af nogle måneder hele op til kranieåbningen. Proceduren forhindrer derfor ikke, at dagligdagsaktiviteter hurtigt kan genoptages.