Leiomyosarkom er en sjælden kræftform, der opstår i de glatte muskelceller. Kræften kan opstå alle steder i kroppen, hvor den hyppigste lokalisation er livmoderen (uterus), som udgør en tredjedel af alle tilfældene.

Faktaboks

Etymologi
Ordet leiomyosarkom kommer af græsk leios 'glat', mys 'muskel', sarx 'kød' og -om 'svulst'.

Leiomyosarkom opdeles i uterine, der opstår i livmoderen, og ekstrauterine, der opstår uden for livmoderen.

Forekomst

I Danmark er der omkring 40 nye tilfælde af leiomyosarkom om året. Sygdommen kan ramme alle aldersgrupper, men forekommer dog hyppigst blandt midaldrende og ældre personer. Der ses en lille overvægt af kvinder, der får sygdommen.

Årsag og sygdomsmekanisme

Leiomyosarkom er en aggressiv og sjælden kræftform, hvor man ser spredning (metastaser) hos ca. halvdelen. Det er svært at adskille leiomyosarkomer fra godartede (benigne) bindevævsknuder i livmoderen.

I omkring 90 % af kræftknuderne vil der være genetiske forandringer i genet TP53, og i 94 % af tilfældene vil der være forandringer i genet RB1.

Symptomer på leiomyosarkom

Symptomerne afhænger af, hvor leiomyosarkomet er lokaliseret. Er knuden opstået i livmoderen, vil symptomerne oftest være smerter, tyngdefornemmelse i underlivet eller blødning.

Ved tumorer lokaliseret i de indre organer optræder der ofte smerter og nedsat organfunktion som følge af tryk fra tumoren. Når sygdommen er lokaliseret i ekstremiteterne, ses typisk smerter og fremkomsten af en mærkbar knude.

Diagnosen leiomyosarkom

Diagnosen stilles ofte ud fra MR-scanning, CT-scanning og/eller PET-CT-scanning. Scanningerne bruges også til at afgøre, hvorvidt sygdommen har spredt sig. En biopsi er nødvendig for at stille den endelige diagnose og for at kunne adskille fra andre sarkomundertyper.

Graden af tumoren bestemmes ud fra, hvor differentieret tumorcellerne er, omfanget af dødt væv (nekrose) og hvor mange celler der deles. Graden bedømmes ud fra gradueringssystemet kaldet Fédération Nationale des Centres de Lutte Contre le Cancer gradueringssystem, forkortet FNCLCC. Det gælder dog ikke uterine sarkomer.

Behandling af leiomyosarkom

Den primære behandling består i kirurgisk fjernelse af kræftknuden. Afhængigt af lokalisationen suppleres der i nogle tilfælde med strålebehandling ud over operationen, hvis leiomyosarkomets placering er i ekstremiteterne eller i truncus.

Kemoterapi anvendes kun, hvis sygdommen har spredt sig til andre steder i kroppen.

Prognose

Prognosen afhænger af lokalisationen og stadiet. Derudover afhænger prognosen også af graden, størrelsen og kræftknudens dybde.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig