røgelse

Sprogligt kommer røgelse med stor sandsynlighed fra det indoeuropæiske sprog og roden reu, som betyder at ”hvirvle” sådan som røg gør det. Siden har det det så udviklet sig i det oldnordiske sprog til ordet reykelsi, der er tæt beslægtet med verbet rjúka, at ryge.

Parallelt til røgelse har vi ordet incence på engelsk, som kommer af det latinske ord incendere ”at brænde af.”

Røgelse er anvendt i stort set alle traditioner på tværs af tid og sted, og hvor renselse, helbredelse, velvære og kommunikation med en anden verden er træk, som går igen. Særligt det sidste er et væsentligt element, det vil sige hvor røgelse indgår i religiøse og spirituelle ceremonier. Her menes røgen, som stiger opad, at skabe en forbindelse til den anden verden, ligesom dens vellugt også kan anses som et offer til en guddommelig eller transcendent kraft. Tilsvarende kan røgelsens vellugt, som forplanter sig i rummet, også anses for at være et indirekte tegn på gudens tilstedeværelse.

I dag anvendes røgelse også for at rense – det kan være omgivelserne, kroppen og sindet – men også for at skabe velvære igennem duften og de aromatiske olier, som frigives.

Betydningen af røgelse er mangeartet og forskyder sig i forhold til den tid og det sted, den anvendes i. Overordnet kan røgelsens betydning opdeles i fem typer:

1. Praktisk: At erstatte eller overdøve den ubehagelige lugt, som kan opstå i helligdomme i forbindelse med slagtningen (blod forrådnelse) eller afbrændingen af offerdyr, men også i tætpakkede rum med livlig aktivitet. Desuden er der visse traditioner, som anser røgelsens rensende effekt som helt central for at holde onde kræfter borte fra rummet. Røgelse bliver også anvendt i hjemmet, hvor det skal renses efter for eksempel sygdom og død eller ved en fødsel, hvor det urene fra fødslen skal fjernes.

2. Psykologisk: At skabe en højtidelig, mystisk og meditativ atmosfære, som adskiller (hellig)rummet, men også aktørerne og handlingerne, som foretages, fra dagligdagen.

3. Symbolsk: Ved for eksempel gavegivning af røgelse udvises en symbolsk gestus i forhold til det, røgelsen repræsenterer: velvære, helbredelse, anerkendelse, og hvis røgelsen er frembragt af sjældne eller dyrebare stoffer også rigdom.

4. Metaforisk: At sanse det usynlige. Her kan røgelsens røg i sig selv visuelt repræsentere den guddommelige eller transcendente verdens tilstedeværelse, ligesom røgelsen vellugt kan det.

5. Rituelt: I mange traditioner anses antændelse af røgelse i templer/hellige steder som et offer eller et gaveoffer, hvor ikke kun røgelsens velduft, men også det røgelsen er frembragt af (olier, urter, særlige krydderier), skal glæde, formilde eller skabe alliance med den eller de guddomme, røgelsen er adresseret til.

Røgelse fremstilles af mange forskellige plantestoffer, der skaber den gode og rensende duft, men også af binde- og antændingsmidler, som skal sikre antændingen og holde forbrændingen i gang. Det kan primært udgøres af harpiks, visse plantevæsker og gummi eller af natriumnitrat.

Mest kendt er røgelsespinde, men røgelse kan også fremstilles som kugler eller i pulverform, som kan placeres i større eller mindre røgelseskar.

Historisk synes røgelse at have spillet en rolle i stort set alle traditioner på det tidspunkt, hvor større kollektive ritualer begynder at finde sted ved særligt indrettede helligsteder, såsom templer. Her kan vi i alt fald gå tilbage til 3000 år f.v.t., hvilket arkæologiske fund fra Mesopotamien, Indien, Kina og Egypten vidner om. Det kan fx være i form af røgelseskar og mindre røgelsesbeholdere, men også billedfremstillinger i form af friser eller segl.

I stort set alle de asiatiske religioner (hinduisme, buddhisme, jainisme, shintoisme, daoisme m.fl.) er røgelse, særligt i form af røgelsespinde, en helt almindelig del af enhver tempelceremoni, men også i hjemmet ved de små husaltre.

Også i ortodoks kristendom og i den katolske kirke er brugen af røgelse en almindelig praksis. Her anvendes særlige røgelseskar under gudstjenesten, som er små beholdere ophængt i kæder, der svinges for at skabe vellugt. I karret er der ofte lagt glødende kul, hvorpå der lægges røgelseskorn.

• Asien – religion
• katolske kirker
• duftstoffer