I modsætning til betegnelsen tabloidavis, som også henviser til et bestemt avisformat, knytter begrebet tabloidpressen sig først og fremmest til indhold, arbejdsformer og journalistiske idealer. Begrebet anvendes både beskrivende om en konkret journalistisk stil og normativt, ofte kritisk, som betegnelse for en forfladigelse af pressens rolle i det offentlige rum.

Det tabloide indhold

Begrebet henviser også til indholdet, som typisk er lettere end de klassiske, nationale omnibusaviser i Danmark som Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske. Indholdet er kendetegnet ved at være underholdning, kendisstof, skandaler og sport.

Tabloidpressen er kendetegnet ved en prioritering af sensation, personfokus og følelsesmæssig appel frem for systematisk og dybdegående nyhedsformidling. Journalistikken i tabloidpressen fokuserer i høj grad på konflikter, skandaler og dramatiske hændelser. Historierne fortælles ofte gennem enkeltpersoner, og i den i mediesammenhænge mere intellektuelle kritik af tabloidpressen reduceres komplekse samfundsmæssige problemstillinger til klare modsætninger og lettilgængelige fortællinger.

Det kan, ifølge disse kritikere, gå ud over sagligheden og den nøgterne fremstilling af en sag eller en historie. Begrebet tabloidpresse på den måde ofte i en nedsættende betydning i politiske, kulturelle og medieinterne debatter. Tabloidpressen fremstilles her som modpol til idealet om den oplysende og saglige presse, som traditionelt forbindes med omnibus- og kvalitetsaviser.

Sproget i tabloidpressen er emotionelt, overskrifterne er større end i de mere klassiske dagblade, og det visuelle udtryk spiller generelt en central rolle i formidlingen. Billeder, grafik og layout prioriteres højt og indgår aktivt i historiens dramaturgi og appel til læseren.

Tabloidpressens afsløringer

Dette har dog også en fordel. Nogle af dansk journalistiks helt store afsløringer og bedste journalistiske historier er således kommet til sin ret i tabloidjournalistikken. Det var eksempelvis B.T, som i februar 2002 begyndte afsløringerne om den daværende borgmester i Farum Kommune, Peter Brixtofte. Journalisterne bag afsløringerne vandt Cavlingprisen for historierne. Næsten 20 år senere i 2021 vandt Ekstra Bladet samme pris for afsløringerne om de danske børn, der var fanget i Syrien i forbindelse med borgerkrigen i landet. Dette er blot to eksempler på markante journalistiske historier i den danske tabloidpresse.

Den undersøgende journalistik i tabloidpressen har således tradition for at være kendetegnet af undersøgelser af magtmisbrug og konsekvensjournalistik.

Sensationspræget

Historisk set har tabloidaviser haft et ry for at prioritere salg og underholdningsværdi over dybdegående journalistik, om end eksempelvis B.T og især Ekstra Bladet har udviklet en type hårdtslående, undersøgende journalistik, som passer til den tabloide genre. Denne er kendetegnet ved afsløringer om magthavere og magtmisbrug – ofte forbundet med penge og sensationelt indhold.

Generelt har tabloidpressen dog modtaget kritik for, at de ofte ofrer nøjagtighed og objektivitet for at kunne præsentere mere spændende og til tider spekulative historier. På trods af denne kritik spiller tabloidaviser en betydelig rolle i medielandskabet, idet de tilbyder letfordøjelig og ofte underholdende læsning til et bredt spektrum af mennesker, som ellers ville lægge deres forbrug af journalistik andre steder eller slet ikke være interesseret i det.

Vigtige tabloidaviser

Eksempler på kendte, udenlandske tabloidaviser inkluderer The Sun i Storbritannien, New York Post i USA, Bild i Tyskland og Aftonbladet i Sverige. Disse aviser kombinerer ofte hårdtslående journalistik med blødere nyheder og underholdende elementer og har en betydelig indflydelse på den offentlige debat, selv om de ofte bliver set som mindre prestigefyldte end deres modparter i broadsheet.

I den forbindelse har mediemogulen Rupert Murdoch har haft betydelig indflydelse på udviklingen af moderne tabloidjournalistik, især i engelsksprogede lande via sit selskab News Corporation. Gennem sit mediekonglomerat brugte han fra 1960’erne de tabloide virkemidler til at gøre sine udgivelser populære. Dette skete især i britiske aviser som The Sun, News of the World og The Times, mens News Corp, som selskabet populært kaldes, også har bredt sig til USA via eksempelvis tabloidavisen New York Post. Fox News var oprindeligt en del af News Corp, men i 2013 besluttede Murdoch at splitte de Fox News væk fra News Corp sammen med resten af udgivelserne under varemærket Fox.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig