Baron
Baron eller friherre er en adelstitel, der oprindeligt betegnede en vasal direkte under kongen og senere den laveste klasse af den højere adel. Baron er den almindelige betegnelse for en friherre, mens friherre er det tyske ord for det franske baron.[1][2][3] Ordet baron kommer af frankisk baro, "en fri mand, krigsherre", og smeltede sammen med det oldengelske beorn, "adelsmand".
I det feudale samfund blev betegnelsen anvendt om kongens vasaller. Senere kom den til at betegne den store baron, som selv havde vasaller under sig, men stod umiddelbart under kongen eller kejseren. Titel og rang har siden haft forskellig betydning i de enkelte europæiske lande.
Historisk og national anvendelse
[redigér | rediger kildetekst]I England blev barontitlen introduceret af Vilhelm Erobreren for de mænd, der havde svoret ham troskab. Senere gik betegnelsen over til at omfatte Overhusets verdslige medlemmer og blev en fællestitel for almindelige lorder uden højere titel. I Storbritannien udgør baron i dag den laveste klasse af den højere adel (peerage), med tiltaleformen Right Honourable.[3]
I det Tysk-romerske Rige skelnede man mellem friherrer (Freiherr), der var underlagt en lokal landsherres myndighed, eksempelvis markgreven af Brandenburg, og rigsfriherrer (Reichsfreiherr), der alene var underlagt kejseren og derfor sammen med deres territorium var rigsumiddelbare (Reichsunmittelbar).
Danmark
[redigér | rediger kildetekst]I Danmark blev baron- og grevetitlerne indført i 1671, da Christian 5. ophøjede 31 mænd til grever og baroner. Friherretitlen blev nærmere fastlagt ved Friherrernes Privilegier af 1671.[2] Kongens hensigt var at skabe en ny embedsadel, der kunne kaste glans over hans hof. Både medlemmer af gamle adelsslægter og borgerlige kunne opnå titel af lensbaron, hvis de lod deres jordejendom båndlægge som et lensbaroni. Et sådant friherreskab var båndlagt jord, et majorat, og skulle efter forordningen af 1671 omfatte mindst 1.000 tønder hartkorn.[2]
Der blev i Danmark som noget særligt skelnet mellem lensbaroner, der var forlenet med et landområde, og baroner, der alene bar titlen som en ærestitel. En tilsvarende sondring fandtes mellem lensgrever og grever.[1][3]
Titler og sprogbrug
[redigér | rediger kildetekst]En baronesse er en kvinde, der er gift med eller datter af en baron.[1][3] I Skandinavien betegnes både en friherres hustru og hans døtre som friherreinder eller baronesser. I det tysksprogede Europa kaldes friherrens hustru Freifrau, mens hans døtre betegnes Freiherrin, ofte forkortet Freiin.
Ved korrekt skriftlig omtale placeres titlen på dansk-norsk og tysk mellem fornavnet og slægtsnavnet uden komma, eksempelvis Fornavn friherre Slægtsnavn. På svensk placeres den oftest foran navnet, eksempelvis Friherre Fornavn Slægtsnavn. Rangen for både baroner og friherrer betegnes friherrelig stand.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 Erichsen & Tamm 2014, s. 317
- 1 2 3 Erichsen & Tamm 2014, s. 318
- 1 2 3 4 Strelitz, Paula; Japsen, Gottlieb; Rode, Mikal, red. (1949). "baron". Den nye Salmonsen. Under medvirken af Erik Lund (4. udgave udgave). København: J. H. Schultz Forlag. s. 325.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Erichsen, John; Tamm, Ditlev (2014). Grever, baroner og husmænd: Opgøret med de store danske godser 1919. Vol. 1. København: Gyldendal. ISBN 978-87-02-15957-8.
Adel | ||
|---|---|---|
| Titler og typer |  | |
| Adel efter land | ||
