Aarhus Lufthavn

Den tyske besættelsesmagt byggede flyvepladsen i 1944 og kaldte den Tirstrup, idet de havde deres midlertidige administrationsbygning i Tirstrup by.

I maj 1945 overtog det engelske flyvevåben alle de tidligere tyske flyvepladser i Jylland og på Fyn, og de blev administrativt lagt ind under Indenrigsministeriet. Fra januar 1948 overtog Forsvarsministeriet Tirstrup Flyveplads.

Den første indenrigsflyvning mellem Tirstrup og Københavns Lufthavn i Kastrup blev indviet i efteråret 1946 og fløjet af SAS. De fire kommuner Aarhus, Randers, Grenaa og Ebeltoft deltes om udgifterne til at anlægge en midlertidig civil lufthavn ved Tirstrup, dog med Aarhus kommune som den største bidragsyder.

Særligt Aarhus Kommune ønskede i mange år at bygge en international lufthavn nærmere byen, men mødte modstand blandt de godssejere, der skulle lægge jord til.

Debatten om at bygge en ny lufthavn er vendt tilbage med regelmæssige mellemrum, uden at det er blevet til noget. Tirstrup blev løbende udvidet og moderniseret i forståelse med Forsvaret, bl.a. blev der i årene 1978-1981 bygget en ny terminal på den modsatte side af landingsbanen, hvilket betød, at den militære og civile del af lufthavnen blev adskilt.

I begyndelsen af 1990'erne blev navnet ændret til Aarhus lufthavn af markedsmæssige grunde. I år 2000 blev lufthavnen omdannet til et aktieselskab med Aarhus, Randers, Syddjurs og Norddjurs Kommuner samt Aarhus Amt som aktionærer.

Efter Strukturreformen i 2007 udtrådte amtet som aktionær, mens Favrskov Kommune kom med i ejerkredsen. Senere har såvel Favrskov som Randers Kommune overdraget deres aktier, således at ejerkredsen nu består af Aarhus, Syddjurs og Norddjurs Kommuner samt en privat investor, og med Aarhus Kommune som den dominerende aktionær.

SAS har siden åbningen af indenrigsruten i 1946 haft en stor betydning for lufthavnen, og de har periodevis også haft andre ruter blandt andet til Oslo og Stockholm. SAS etablerede en base i lufthavnen i slutningen 1990'erne, som dog senere er blevet lukket igen.

Åbningen af Storebæltsforbindelsen i 1997/98, en øget konkurrence fra Billund Lufthavn og en satsning fra DSB med hurtige og direkte togforbindelser viste sig at blive en hård konkurrence for Aarhus Lufthavn med et markant fald i passagertal til følge og dermed en presset økonomi.

Samtidig opgav Flyvevåbnet i slutningen af 1990'erne at bruge lufthavnen, hvilket betød en betydelig ekstra udgift for den civile del til den almindelige vedligeholdelse.

Lufthavnen har fortsat en del chartertrafik og enkelte ruter, bl.a. fløjet af Ryanair og SAS. De tre ejerkommuner har meddelt bestyrelsen i Aarhus Lufthavn, at der ikke vil blive givet yderligere driftstilskud.

Lufthavnen gav i 2023 og i 2024 et driftsunderskud på ca. 84. mio. kr. årligt. Lufthavnens bestyrelse har meldt ud, at de markante driftsunderskud skyldes en række nødvendige investeringer, og at der forhandles med en udenlandsk investor.

I slutningen af 2025 solgte lufthavnen dele af den centrale infrastruktur, såsom start- og landingsbanen, taxiveje og kontroltårnet, tilbage til forsvaret for ca. 70 mio. Dette gav lufthavnen mulighed for at færdiggøre udvidelsen af terminalen og åbne fire nye gates.

Der sås i begyndelsen af 2026 en pæn stigning i både rute- og charter trafikken i lufthavnen.

• Billund Airport
• Aalborg Lufthavn

• Aarhus Lufthavns hjemmeside