Johann Scholl

Johann Scholl var elev af faderen Ignaz Stephan Scholl (død 1821); derefter elev af farbroderen Johann Baptist den ældre Scholl (1784-1854) i Darmstadt. I perioderne fra 1829 til 1831 og fra 1832 til 1834 hos han elev hos den tyske maler og billedhugger Konrad Eberhard (1768-1859)i München.

Fra 1835 til 1840 arbejdede han i Thorvaldsens værksted i Rom, og fra 1840 deltog han i arbejdet med indretningen af Thorvaldsens Museum i København. I 1842 var han kortvarigt elev på modelskolen på Kunstakademiet i København.

Foruden marmorudhugning af Thorvaldsens værker udførte han også frisen med væddeløbskørende genier i farvet puds i museets gård i 1844. Thorvaldsen og H.W. Bissen var tilsyneladende tilfredse med Scholls marmorhugning, mens billedhuggeren J.A. Jerichau, der i det hele taget ikke brød sig om den posthume marmorudførelse af Thorvaldsens værker, var meget kritisk.

Bertel Thorvaldsens død i 1844 fik alvorlige konsekvenser for Scholl. Arbejdsopgaverne blev færre, og derfor måtte han skifte til et andet kunstnerisk felt. Han udførte nu en række kunstindustrielle projekter og lavede desuden et udkast til restaureringen af Dronning Margrethe I.s gravmæle i Roskilde Domkirke.

Efter Treårskrigens afslutning i 1851 flyttede Scholl og hans familie til Bremen, hvor han ifølge en mundtlig familietradition arbejdede med restaureringen af Bremens Rådhus. Familien vendte tilbage til København i 1856, men da kunstnerens syn var svækket, indskrænkedes hans virksomhed yderligere. I 1861 ansøgte Johann Scholl Cultusministeriet om understøttelse, men fik afslag.

Studieophold i Darmstadt; München; Venezia september 1829; fra München september 1834, ophold i Rom 1835-1840; Napoli september-oktober 1835; bosat i København 1840-1851; ophold i Bremen 1852-56; atter bosat i København fra februar 1856 til sin død.

• Charlottenborgs Forårsudstilling 1842-1843
• Industriudstillingen i København 1852
• Verdensudstillingen i Paris 1855

• 2 sfinkse (1826, portalen til frimurerlogen i Darmstadt, den ene ødelagt ved bombeangreb i 1944)
• Lader de små børn komme til mig (relief, gips, tidligere marmoreksemplar i Kunsthalle, Bremen, ødelagt under 2. Verdenskrig)
• Engel med et barn (udstillet i 1842)
• udkast til restaurering af Margrethe 1.'s gravmæle i Roskilde Domkirke (udstillet i 1842, ikke udført, tegninger i Nationalmuseets samling)
• Gallionsfigur (tegning, Frederiksborgmuseet)
• Væddeløbskørende genier (frise i farvepuds, 1844, Thorvaldsens Museum, gårdfacader, fornyet af Axel Johansen 1936-1937)
• tegning fra Italienophold i Kobberstiksamlingen
• tegning og modeller til kunstindustrielle arbejder, bl.a. for hofkunstdrejer J.G. Schwartz, zink- og bronzestøber Lauritz Rasmussen, hofgørtler H. Dalhoff og H.C. Drewsens Galvanoplastiske Etablissement
• Desuden talrige arbejder efter model af andre kunstnere, især Bertel Thorvaldsen, men også H.E. Freund, H.W. Bissen og Martin Wagner

• dansk billedkunst
• tysk billedkunst

• Akten der Loge Johannes der Evangelist zur Eintracht, Damstadt, 1826
• F.C. Olsen i: Dansk Folkekalender for 1842
• Hermann Alexander Müller: Der Dom zu Bremen, Bremen 1861
• Malthe Secher: Kunstakademiet og Thorvaldsens Arbejde, 1875
• Nicolai Bøgh: Erindringer af og om J.A. Jerichau, 1884
• Chr. Bruun og L.P. Fenger: Thorvaldsens Musæums Historie, 1892
• Friedrich Noack: Das Deutschtum in Rom, Berlin 1927
• Berlingske Tidende Søndagsmagasinet 14.5.1944 (Johanne Brix)
• Haavard Rostrup: H.W. Bissen, I-II, 1945
• Jon Kehler i: Nordelbingen, 32, 1963
• Else Kai Sass: Thorvaldsens Portrætbuster, 1965, III
• Katalog: Galleria Nazionale d'Arte Moderna: Bertel Thorvaldsen 1770-1844 sculture danese a Roma, Rom, 1989
• Gerhard Bott og Heinz Spielmann (red.): Kunstnerleben in Rom, Nürnberg, 1991
• Bjarne Jørnæs: Billedhuggeren Bertel Thorvaldsens liv og værk, 1993
• Dagbog og breve (Thorvaldsens Museum)
• breve (Rigsarkivet og Schleswig-Holsteinische Landesbibliothek)