Estonia

Ifølge den internationale havarikommission var årsagen til ulykken en kombination af defekt materiel og dårligt sømandskab, idet Estonia på et tidspunkt tabte bovportens ydre del, visiret, fordi låseordningen var defekt, hvilket burde være blevet bemærket. Herefter trængte der vand ind på vogndækket, hvorefter skibet mistede stabilitet, krængede over og sank.

På grund af krængningen og det dårlige vejr viste det sig vanskeligt, nærmest umuligt, at få sat redningsbådene i vandet. Der var dog også redningsflåder ombord, men da de ombordværende på dækket måtte hoppe i vandet for at komme op i dem, og da vandet kun var 11-12 grader varmt og meget oprørt, lykkedes det kun for et fåtal.

Et meget stort antal passagerer nåede aldrig op på udskibningsdækket, dels fordi lyset gik ud, dels fordi færdsel på gange og trapper inde i skibet var nærmest umuliggjort af den kraftige krængning.

Estonia blev senere lokaliseret i Østersøen ud for Den Finske Bugts munding, på 80 m vanddybde, men at hæve den blev opgivet. Det tabte visir blev imidlertid også fundet og blev bjerget.

Katastrofen gav internationalt anledning til skærpede krav til og skærpet kontrol med færgebovporte. Den satte også fokus på konstruktioner med store, udelte vogndæk, hvor en relativt lille indtrængende vandmængde er tilstrækkelig til at forårsage tab af stabilitet, hvilket kan føre til kæntring.