Faktaboks

James Knox Polk

James K. Polk

Født
2. november 1795, Pineville, North Carolina, USA
Død
15. juni 1849, Nashville, Tennessee, USA

Restaureret daguerreotypi af James Knox Polk fra 1849

Af /Nashville Public Library.

James Knox Polk var en amerikansk politiker og fra 1845 til 1849 USA's 11. præsident. Polk var medlem af Det Demokratiske Parti. Polk søgte ikke at blive genopstillet og døde kort efter, at han embedsperiode udløb.

Polks politiske karriere

I årene 1825-1839 sad han i Repræsentanternes Hus, valgt af Demokraterne i Tennessee. Han var en af præsident Andrew Jacksons stærkeste støtter, ikke mindst da Polk i 1835 blev speaker (formand) for Huset. I 1839-1841 var han guvernør i Tennessee, og i 1844 blev han udset som kandidat til posten som vicepræsident.

Polks embedsperiode

Da det Demokratiske Parti var splittet i spørgsmålet om annektering af Texas, blev Polk som den første dark horse i USA's historie nomineret som en præsidentkandidat, begge partiets fløje kunne samles om. I hans embedsperiode blev grænsen mellem USA og Canada fastlagt i Oregonforliget, og i 1848 erhvervede USA store områder i vest efter Den Mexicansk-amerikanske Krig i årene 1846-1848; krigen var udløst af annekteringen af Texas.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig