Poul Vad

Forfatterskabet har tre fløje, romaner, kunstnermonografier og kritiske essays, efter en lyrisk debut i 1956. Den generationsbetegnende roman De nøjsomme (1960) skildrer Poul Vads jævnaldrendes uvisse hverdagsliv, den samme vennegruppe, som i Dagen før livet begynder (1970) oplever militærnægterlejrens eksistentielle ufremkommelighed.

Også i den mellemliggende Taber og vinder (1967), stilistisk præget af ny fransk romankunst, går personer igen i et blandet københavnsk og parisisk miljø i stadige identitetskriser. En søgen efter mening er udformet med ny episk styrke i romanen om middelaldermunken Rubruk (1972) og hans rejse i Mongoliet. Den fabulerende storroman Kattens anatomi (1978) leverer et netværk af skrøner med Hammerum som midtpunkt.

Poul Vads kræsne og krævende syn på kunstnerisk skaben fremgår af monografier over Vilhelm Hammershøi (1957, udvidet 1988), Ejler Bille (1961), Erik Thommesen og Albert Mertz (begge 1964) og af hans essaysamlinger, bl.a. Bristepunkter (1992) og Det springende punkt (1997). Nord for Vatnajøkel (1994) afsøger den islandske kultur.

Poul Vad modtog Akademiprisen 1979 og N.L. Høyens Medalje i 2003.

• Danmark – litteratur
• Signum. Tidsskrift for moderne kunst