EBay er en amerikansk, internet-baseret handelsplads, grundlagt i 1995 af Pierre Omidyar (f. 1967), med hovedsæde i San Jose, Californien.
På eBay forhandles en lang række varegrupper, lige fra babyudstyr over modetøj til elektronik og biltilbehør. Virksomheden blev oprindeligt grundlagt som et online-auktionshus, men har med tiden udviklet sig en bred e-handelsplatform, hvor sælgerne kan justere priserne op eller ned, baseret på efterspørgslen.
Ud over den oprindelige, amerikanske .com-adresse har eBay med årene udvidet med en række nationale internernet-domænenavne, især i Europa, rettet mod brugere i de pågældende lande, og i mange tilfælde med brug af disse landes egne sprog.
I 2005 købte eBay den danske IP-telefoni-virksomhed Skype for 16 mia. kroner.
EBay havde i 2025 en omsætning på 11,1 milliarder dollar (ca. 71 mia. kr.) og ca. 12.300 medarbejdere på verdensplan.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.