Rarotongansk er et polynesisk sprog, der tales på øen Rarotonga i øgruppen Cookøerne. Det er øernes officielle sprog sammen med engelsk. Rarotongansk tilhører den østpolynesiske undergruppe og er tæt beslægtet med bl.a. manihikiansk, som tales på to øer i den nordlige del af Cookøerne, samt med tahitiansk og maori.

Faktaboks

Også kendt som

Cook Islands maori

Sprogets struktur

Ligesom på hawaiiansk findes der kun 13 fonemer på rarotongansk, som dermed har et af de simpleste lydsystemer i verden.

Der er fem vokalfonemer: a, e, i, o og u, som dog findes i både korte og lange udgaver, samt ni konsonantfonemer: m, p, n, t, r, ŋ, k og ʔ. Den glottale lukkelyd ʔ, som også findes på mange andre polynesiske sprog, er hyppigt forekommende på rarotongansk, hvilket giver sproget en karakteristisk melodi.

Retskrivning

Rarotongansk skrives, som det udtales. Lange vokaler blev tidligere ikke angivet i retskrivningen, men markeres i dag med en længdestreg over vokalerne: ā, ē, ī, ō, ū, ligesom på de fleste andre polynesiske sprog. Den glottale lukkelyd [ʔ] blev tidligere heller ikke angivet, men markeres i dag med en omvendt apostrof: ʻ. I uformelt skriftsprog er det dog stadig almindeligt at udelade markeringen af både vokallængden og den glottale lukkelyd.

Grammatik

Ordstillingen er verbum – subjekt – objekt.

Kua kite mai ʻaia ia mātou.

'Han har set os.'

kua kite mai ʻaia ia mātou
har set (angiver retning mod den talende) han os

Ka ʻaere koe ki Aitutaki āpōpō.

'Du rejser til Aitutaki imorgen.'

ka ʻaere koe ki Aitutaki āpōpō
rejser du til Aitutaki imorgen

Verber bøjes ikke, men aspekt og modus angives med små partikler, som placeres før eller efter verbet:

struktur angiver
e + verbum + ana imperfektivt aspekt
ka + verbum inceptivt aspekt
kua + verbum perfektivt aspekt
te + verbum + nei præsensprogressivt aspekt
kia + verbum subjunktiv modus

Substantiver bøjes ikke i tal.

Personlige pronominer

De personlige pronominer forekommer i både singularis, dualis og pluralis. For første person dualis og pluralis skelnes der imellem inklusive og eksklusive former. I de inklusive former er tilhøreren inkluderet ('du og jeg' eller 'du og vi'), mens han eller hun ikke er det i de eksklusive former:

singularis dualis pluralis
1. person inklusiv - tāua tātou
1. person eksklusiv au māua mātou
2. person koe kōrua kōtou
3. person ʻaia rāua rātou

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig