tarmsygdomme

Det anslås at der i Danmark er ca 200.000 tilfælde årligt, men den præcise forekomst er ukendt, da mange ikke bliver undersøgt. Sygdommene er i Danmark oftest ufarlige, men er i enkelte tilfælde dødelige pga. dehydrering. De forårsages af virus, fx rotavirus, bakterier, fx Salmonella, eller parasitter, som ofte overføres ved direkte kontakt eller via inficerede fødevarer. Bakterielle infektioner kaldes undertiden madforgiftning.

Tyktarmskræft er den tredjehyppigste kræftform i Danmark med ca. 5000 nye tilfælde om året, men har gode muligheder for helbredelse ved hurtig operation. Tyndtarmskræft forekommer derimod yderst sjældent. Polypper i tyktarms er godartede i de tidligste stadier, men kan være forstadier til kræft og fjernes derfor, når de påvises.

Irritabel tyktarm (colon irritabile) forekommer i Danmark hos 10-15 % af befolkningen og er således den hyppigst forekommende tarmsygdom. Colon irritabile hører til de funktionelle sygdomme og er en tilstand med nedsat smertetærskel og manglende koordinering af tarmens bevægelser, hvilket medfører skiftende afføringsmønster med forstoppelse og diarré, oppustethed og knebagtige mavesmerter. Sygdommen er helt ufarlig, men bevirker betydelig nedsættelse af livskvaliteten.

Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom er betændelsesagtige sygdomme i tarmvæggen uden en kendt årsag. De optræder oftest hos unge voksne, og halvdelen af patienterne er under 32 år, når sygdommen bryder ud. Sygdommene er karakteriseret ved et overaktiveret immunsystem, og behandlingen tilstræber at dæmpe immunforsvaret, hvorved sygdommen går i ro. Der er i Danmark årligt ca. 2700 nye tilfælde og ca. 52000 har sygdommen, hyppigst colitis ulcerosa.

Sygdommen cøliaki medfører manglende optagelse af føden pga. beskadigelse af tyndtarmen, der udløses af intolerans over for proteinet gluten, der findes i byg, hvede, rug og spelt. Sygdommen er påvist hos 1 % af befolkningen, men er underdiagnosticeret.

Korttarmssyndrom er en tilstand, der opstår efter bortoperation af så meget tyndtarm, at personen ikke kan opretholde sin væskebalance og ernæringstilstand uden at få tilført næringsstoffer og vand gennem en blodåre. Som regel er væsketabet et større problem end den manglende optagelse af ernæring. Hvis ernæringen skal tilgodeses af fødeindtagelse alene gennem munden, kræves mindst 50–100 cm tyndtarm samt en del af tyktarmen. Er større dele eller hele tyndtarmen bevaret, kan tyktarmen ofte undværes, også hvis ernæringen alene skal ske gennem munden. Tilstanden er sjælden – der er i Danmark ca. 600 patienter, der passes på fem specialafdelinger. Transplantation af tyndtarm kommer sjældent på tale.