Thalidomid blev udviklet i Tyskland af lægemiddelfirmaet Chemie Grünenthal (nu Grünenthal) og lanceret i 1957 under navnet Contergan.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Thalidomid er et lægemiddel, der i 1957 blev lanceret til behandling af graviditetskvalme, nervøsitet og søvnløshed og hurtigt opnåede stor popularitet. Senere viste det sig imidlertid, at stoffet kunne give alvorlige forsterskader hos børn af kvinder, der havde indtaget det under graviditeten. I årene 1958-1962 blev der født ca. 10.000 børn med misdannelser, især i form af korte, luffelignende arme og ben (fokomeli), efter gravides indtagelse af thalidomid. I dag sælges thalidomid i flere lande og bruges blandt andet mod knoglemarvskræft (myelomatose).

Faktaboks

Etymologi
Navnet thalidomid er dannet ud fra det midterste af ordet naftalen fulgt af endelsen -id og ordet imid.
Også kendt som

talidomid, N-(2,6-dioxo-3-piperidyl)ftalimid, thalidomide (engelsk)

kemisk formel: C13H10N2O4

Anvendelse af thalidomid

Thalidomid anvendes i behandlingen af myelomatose, der er en særlig kræftform i knoglemarven. Thalidomid virker ved at hæmme nydannelse af blodkar (angiogenese), der er nødvendige for at en kræftsvulst kan vokse, hvorved væksten af kræftsvulsten hæmmes.

Molekylstruktur af thalidomid

R-enantiomeren har en søvndyssende effekt, imens S-enantiomeren fører til alvorlige fosterskader.

Molekylstrukturen af thalidomid blev bestemt i Oslo af Sven Furberg og Cherry Schiander Petersen i 1965. Thalidomid findes i to stereoisomere, altså to varianter af molekylet med forskellig rumlig ordning af atomerne. Den ene form har en beroligende og søvndyssende virkning ((R)-enantiomeren), mens den anden medfører alvorlige fosterskader ((S)-isomeren) ved brug i første trimester af graviditeten.

Historisk baggrund

Thalidomid blev udviklet i Tyskland af lægemiddelfirmaet Chemie Grünenthal (nu Grünenthal) og lanceret i 1957 under navnet Contergan. I Danmark blev lægemidlet solgt under navnet Neosedyn. I 1959 fremkom flere rapporter om bivirkninger i form af nerveskader hos personer, der har indtaget lægemidlet. Firmaet forsøgte længe at undertrykke oplysningerne, men i 1961 fremkom der rapporter om fostermisdannelser hos 20 procent af børn født af mødre, der i graviditetens to første måneder havde indtaget stoffet. Firmaet måtte nødtvungent indstille salget af lægemidlet, da det var åbenlyst, at stoffet fremkaldte misdannelser (teratogent). I 1961 blev thalidomid trukket tilbage fra markedet i Danmark og i flere andre lande i Europa.

Misdannelser

Af /National Museum of Health and Medicine.
Licens: CC BY 2.0

I årene 1958-1962 blev der – fordelt på 40 lande – født ca. 10.000 børn med misdannelser, især i form af korte, luffelignende arme og ben (fokomeli). Af de ca. 10.000 børn, der blev født med misdannelser, blev ca. 7000 af disse børn født i det daværende Vesttyskland, og i Danmark blev 20 børn født med misdannelser som følge af thalidomid.

Skærpede krav til lægemidler

Thalidomidsagen medførte en stærkt øget forsigtighed ved behandling af gravide med lægemidler samt skærpede krav til gennemprøvning af lægemidler og indberetning af bivirkninger, i Danmark til Sundhedsstyrelsen.

Straffesag mod Chemie Grünenthal

Billede af Terry Wiles (til højre) som blev født med misdannelser som følge af thalidomid. Foto ca. 1972.

Erstatningsprocessen mod Chemie Grünenthal blev indledt i 1965 og først afsluttet i 1970. Ved en straffesag mod firmaets ledelse blev de tiltaltes skyld fastslået, men sagen sluttede uden dom efter betaling af erstatning på 100 millioner D-mark. I Sverige og Storbritannien udbetaltes erstatninger på henholdsvis 68 millioner svenske kroner og 20 millioner pund.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig