1941

1941
MCMXLI

◄^, 19. århundrede ◄ 20. århundrede ► 21. århundrede^, ►
◄^, 1920'erne^, 1930'erne ◄ 1940'erne ► 1950'erne^, 1960'erne^, ►
◄◄^, ◄^, 1936^, 1937^, 1938^, 1939^, 1940 ◄ 1941 ► 1942^, 1943^, 1944^, 1945^, 1946^, ►^, ►►

1941
Dødsfald - Fødsler
• Begivenheder • Film • Litteratur • Musik • Sport

**1941 i andre kalendere**
Gregoriansk kalender	1941 MCMXLI
Ab urbe condita	2694
Armensk kalender	1390 ԹՎ ՌՅՂ
Kinesiske kalender	4637 – 4638 庚辰 – 辛巳
Etiopisk kalender	1933 – 1934
Jødisk kalender	5701 – 5702
Hindukalendere
- Vikram Samvat	1996 – 1997
- Shaka Samvat	1863 – 1864
- Kali Yuga	5042 – 5043
Iransk kalender	1319 – 1320
Islamisk kalender	1360 – 1361

Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947

Se også 1941 (tal)

Begivenheder

Januar

1. januar – Statsminister Th. Stauning holder en radiotransmitteret nytårstale til danskerne.
21. januar – Australske og britiske tropper angriber Tobruk i Libyen
25. januar - de første danske frivillige i allieret tjeneste under 2. verdenskrig bliver taget i ed i England. Det er to officerer og 13 menige, der denne dag som de første træder i aktiv krigstjeneste mod Tyskland
25. januar - tre danske officerer idømmes henholdsvis 8-års, 14-års og livsvarigt fængsel for spionage mod Tyskland
30. januar - Aalborghallen brænder ned

Februar

5. februar - Danmark udleverer under pres seks (otte?) torpedobåde til den tyske marine
25. februar - Februarstrejken i Holland er den første folkelige protest mod den nazistiske besættelse noget sted i Europa

Marts

1. marts - Bulgarien slutter sig til Tremagtspagten bestående af Tyskland, Japan og Italien
3. marts - Operation Claymore
8. marts – Statsminister Th. Stauning taler i Studenterhuset om den nazistiske nyordning af økonomien.^[1]
12. marts - indbyggerne på Hebriderne gemmer tusinder af flasker whisky fra et skibbrud for myndighederne

April

3. april - Irak får et aksemagtvenligt styre
6. april – Tyskland indleder Balkanfelttoget og invaderer Jugoslavien og Grækenland
9. april - Danmarks gesandt i Washington, Henrik Kaufmann, underskriver "på kongens vegne" og med tilslutning fra landsfogederne i Grønland, en overenskomst med USA om forsvaret af Grønland. Den gav USA ret til at bygge militære anlæg i den daværende danske koloni
10. april - USA besætter Grønland
13. april - Sovjetunionen og Japan indgår en ikke-angrebspagt

17. april – den kongelige jugoslaviske hær kapitulerer
20. april - 100 tyske bombefly angriber Athen
21. april – Grækenland kapitulerer

Maj

6. maj - Josef Stalin afløser Vjatjeslav Molotov som premierminister i Sovjetunionen
9. maj - den tyske Ubåd U-110 erobres af englænderne og afslører en del af hemmeligheden om Enigma
10. maj - Underhuset i London bliver ødelagt under et tysk bombeflyangreb
11. maj - den første Messerschmidt 109F bliver skudt ned over England
15. maj - det første britisk udviklede jetfly Gloster E.28/39 flyver første gang
17. maj - Slaget om Kreta
20. maj - tyske faldskærmstropper invaderer Kreta
21. maj - det tyske luftvåben erobrer Maleme lufthavn på Kreta
24. maj - det tyske slagskib Bismarck sænker den britiske slagkrydser HMS Hood, hvis besætning på 1.418 mand alle omkommer, bortset fra tre ombordværende.
27. maj – det tyske slagskib Bismarck sænkes af Royal Navy 500 sømil vest for Brest i Frankrig og mere end 2.000 ombordværende omkommer

Juni

1. juni - det sidste allierede holdepunkt i Grækenland, Kreta, falder til de tyske besættelsestropper efter voldsomme kampe med store tab på begge sider
2. juni - Diktatorerne Adolf Hitler og Benito Mussolini mødes i Brennerpasset
2. juni - der indføres tøjrationering i England
8. juni - De Allierede invaderer Syrien og Libanon
14. juni - tyske og engelske aktiver i USA indefryses
14. juni - Sovjetbesættelsesmagten gennemfører junideportationerne fra Estland, Letland, Litauen, Belarus, Ukraine og Moldavien - mere end 100.000 mennesker sendes til tvangsarbejdslejre eller kolonibosættelser i Sibirien
22. juni - Nazityskland og flere af dets allierede angriber Sovjetunionen under Operation Barbarossa. Tyskerne regner med en sejr inden vinteren, grundet russernes materielmangel
22. juni - den tyske besættelsesmagt giver ordre til, at alle danske kommunister skal arresteres og interneres
28. juni - tyskerne indtager Minsk
28. juni - den tyske besættelsesmagt begynder hvervningen til Frikorps Danmark - et dansk korps under Waffen SS. Det skete med den danske regerings godkendelse - men dog ikke uden et opgør i ministeriet
29. juni - Land og Folk udkommer som det første illegale danske blad

Juli

5. juli - de tyske tropper når floden Dnepr i Sovjetunionen
10. juli - tyskerne krydser floden Dnjepr i Ukraine
10. juli - Danmark sætter varmerekord i juli med 35,3 °C målt på Mors

August

5. august - den tyske hær tager 400.000 fanger ved Smolensk og Uman
12. august - Marskal Philippe Pétain opfordrer franskmændene til at støtte nazisterne
14. august - Winston Churchill og Franklin D. Roosevelt underskriver Atlanterhavserklæringen, en hensigtserklæring om verden efter 2. verdenskrig. Den regnes som det første skridt henimod oprettelsen af NATO
18. august - den danske Rigsdag vedtager enstemmigt Loven om Forbud mod Kommunistisk Virksomhed
20. august - Folketinget forbyder ved den såkaldte kommunistlov Danmarks Kommunistiske Parti
30. august - tyskerne indleder deres belejring af Leningrad (Sankt Petersborg), som varer ved indtil januar 1943

September

1. september - tysk politi beordrer alle jøder over 6 år til at bære den gule davidsstjerne, når de færdes offentligt
11. september - efter en skudveksling nord for Island mellem et amerikansk og et tysk krigsskib, erklærer USA's præsident Franklin D. Roosevelt, at tyske skibe fra nu af sejler i amerikanske farvande på eget ansvar
11. september - konstruktionen af Pentagon-bygningen sættes i gang
19. september - Tyskerne indtager Kijev i Sovjetunionen
20. september - i Litauen begynder litauiske nazister og lokalt politi massehenrettelser af 403 jøder i indledningen, til det der senere bliver til Holocaust
23. september - Charles de Gaulle danner fransk eksilregering i London
30. september - efter store logistiske udfordringer, er tyskerne endelig klar til at fortsætte Operation Barbarossas

Oktober

28. oktober - Holocaust i Kaunas i Litauen, hvor mere end 9.000 jøder fra Kaunas' ghetto bliver skudt i en massakre

November

12. november - de tyske tropper må indstille deres forsøg på at indtage Moskva
25. november - Danmark underskriver Antikominternpagten
26. november - USA's præsident Franklin Delano Roosevelt underskriver loven, der gør den fjerde torsdag i november til Thanksgivingdag i USA
26. november - en flåde på seks Hangarskibe under kommando af den japanske viceadmiral Chuichi Nagumo forlader Hitokapu Bay med kurs mod Pearl Harbor under streng radiotavshed

December

1. december - den japanske kejser Hirohito underskriver en krigserklæring mod USA
6. december - Franklin D. Roosevelt retter fredsappel til Japans kejser Hirohito
6. december - den russiske hær igangsætter en storstilet mod-offensiv mod de tyske tropper ved Moskva
7. december – 353 japanske fly under ledelse af admiral Nagumo angriber den amerikanske stillehavsflåde i Pearl Harbor, Hawaii , 68 dræbt, 35 såret og 3 fly skudt ned
7. december - Adolf Hitler udsteder sit nat og tåge-dekret, som beordrer politiet til at tage gidsler i forbindelse med undergrundsaktiviteter, og lade dem forsvinde uden spor
8. december - USA, England og Australien erklærer krig mod Japan efter angrebet på Pearl Harbor
11. december - Tyskland erklærer krig mod USA og afbryder de diplomatiske forbindelser
12. december - 2. verdenskrig: Storbritannien erklærer krig mod Bulgarien. Ungarn og Rumænien erklærer krig mod USA. Indien erklærer krig mod Japan
13. december - Kongeriget Ungarn og Kongeriget Rumænien erklærer krig mod USA
19. december – Adolf Hitler tager fuldstændig kommando over den tyske hær
26. december - Hongkong overgiver sig til de japanske tropper efter syv dages kamp

2. verdenskrig - Krigsåret 1941
Danmark \| Finland \| Frankrig \| Grækenland \| Italien \| Japan \| Jugoslavien \| Norge \| Sovjetunionen \| Sverige \| Tjekkoslovakiet \| Tyskland \| USA \|
Begivenheder: Slaget om Kreta Bismarck (slagskib) Pearl Harbor

Født

Januar

5. januar – Hayao Miyazaki, japansk filminstruktør og tegneserieskaber.
8. januar – Ole Søltoft, dansk skuespiller (død 1999).
9. januar – Joan Baez, sangerinde og sangskriver, i Staten Island, New York, USA.
14. januar – Faye Dunaway, amerikansk skuespillerinde.
21. januar – Plácido Domingo, spansk tenor.
24. januar – Neil Diamond, amerikansk sanger.
26. januar – Scott Glenn, amerikansk skuespiller.
30. januar – Dick Cheney, amerikansk vicepræsident (død 2025).

Februar

7. februar – Kevin Crossley-Holland, britisk forfatter og oversætter.
8. februar – Nick Nolte, amerikansk skuespiller.
8. februar – Wivi Leth, dansk børnebogsforfatter (død 2020).
10. februar – Lise Roos, dansk filminstruktør (død 1997).
11. februar – Sergio Mendes, brasiliansk musiker (død 2024).
21. februar – Bent Bertramsen, dansk journalist og tv-vært (død 1997).

Marts

19. marts - Keld Zeruneith, dansk litteraturforsker, lyriker og lektor.
22. marts - Bruno Ganz, schweizisk skuespiller (død 2019).
26. marts - Richard Dawkins, engelsk etolog og evolutionsteoretiker.

April

7. april – Gorden Kaye, engelsk skuespiller (død 2017).
8. april – Vivienne Westwood, britisk modedesigner (død 2022)
12. april – Bobby Moore, engelsk fodboldspiller (død 1993).
18. april – Michael D. Higgins, irsk præsident.
20. april – Ryan O'Neal, amerikansk skuespiller (død 2023).
23. april – Paavo Lipponen, finsk politiker.
23. april - Ray Tomlinson, amerikansk programmør (død 2016).
23. april - Knud Thorbjørnsen, dansk koncertarrangør (død 2001).
28. april – Ann-Margret, svensk-amerikansk skuespillerinde.

Maj

4. maj – Jannik Hastrup, dansk animator.
9. maj – Bodil Busk Laursen, dansk museumsdirektør og -inspektør.
13. maj – Brigitte Kolerus, dansk skuespiller, instruktør og forfatter (død 2001).
14. maj – Gertrud Spliid, dansk operasanger (død 2007).
19. maj – Ritt Bjerregaard, dansk politiker (død 2023).
19. maj – Nora Ephron, amerikansk filminstruktør (død 2012).
24. maj – Bob Dylan, amerikansk sanger/sangskriver.

Juni

19. juni − Magnus Härenstam, svensk skuespiller og tv-vært (død 2015).
22. juni - Michael Lerner, amerikansk skuespiller (død 2023)
23. juni – Hans-Jørgen Nielsen, dansk forfatter, kritiker og redaktør (død 1991).
23. juni – Jens Ulstrup, dansk kemiker og professor.

Juli

13. juli – Robert Forster, amerikansk skuespiller (død 2019).
17. juli - Svend Bergstein, dansk militærmand og politiker (død 2014).
18. juli – Ole Fritsen, dansk professionel fodboldspiller og -træner (død 2008).
23. juli - Sergio Mattarella, italiensk politiker og 12. præsident for Italien.
25. juli - Britta Schall Holberg, dansk minister (død 2022).

[1]