Kongernes Dal

De i alt 65 grave er hugget ind i klippesiden og ned i stenmassivet ved hjælp af relativt simpelt værktøj som kobbermejsler, træhamre, og håndholdte stenhamre af hårde stentyper, fx diorit. Mange af gravene blev aldrig dekorerede og fremstår med rå klippeoverflader. Alle gravene blev bygget af beboerne i den nærliggende landsby Deir al-Medina. I gravene fra det 18. dynasti ligger rummene generelt i en vinkel fra hinanden, mens de senere har en lige akse, ofte parallelforskudt ca. halvvejs inde.

Kongegravene er udsmykket med malerier eller bemalede relieffer, som viser kongen foran forskellige guder, uddrag af dødelitteraturen samt hymner til solguden Re, i hvis båd den døde skulle sikres plads på den cykliske rejse gennem kosmos. Dødekulten for den enkelte konge blev forrettet i separate dødetempler i ørkenranden ved kanten til det frugtbare jord i Nildalen, fx Deir el-Bahri, Ramesseum og Medinet Habu.

De fleste grave blev systematisk plyndret allerede i oldtiden og kort tid efter slutningen på det 20. dynasti. Da gravene var blevet tømt, blev de kongelige mumier derfor to gange genbegravet i hemmelighed. Disse mumier blev fundet i slutningen af 1800-tallet og er nu udstillet på Det Egyptiske Museum i Cairo.

Tutankhamons grav undgik som den eneste fuldstændig plyndring. Den blev opdaget i 1922 med gravudstyret næsten intakt. Skønt alle de regerende kongers grave nu er fundet, gøres der stadig nye opdagelser i Kongernes Dal. Ikke mindst opdagelsen i 1995 af mindst 120 hidtil ukendte rum i KV 5, som ellers blev fundet allerede i 1825. De skjulte gravrum blev bygget til at huse Ramses 2.s mange børn.

Den nok bedst kunstnerisk udførte af gravene i Kongernes Dal er Seti 1.s (KV 17). Den blev fundet i 1815 af Giovanni Belzoni, og siden har kongegravenes udsmykning og dekoration været en inspiration for designere og kunsthåndværkere.

• Egypten i oldtiden – litteratur
• Egypten i oldtiden – religion
• Egypten i oldtiden – historie