Melaka

Melaka blev grundlagt omkring 1400, da Tumasikfyrsten Paramesvara flygtede til fiskerlejet ved Melakaflodens udløb, efter styrker fra det Javabaserede rige Majapahit ødelagde Tumasikkongedømmet ved det nuværende Singapore. Her grundlagde han Malaccasultanatet, den første uafhængige stat i området. I 1414 blev fyrsten omvendt til islam, som førte til udbredelsen af islam på Malaccahalvøen.

Malaccasultanatets hovedby Melaka (tidligere Malacca) ligger strategisk placeret i forhold til Malaccastrædets vigtige handelsruter mellem Indien og Kina. Byen udviklede sig hurtigt til et regionalt kraftcenter for handel og udbredelsen af Islam i Sydøstasien. Kinesisk beskyttelse mod Siam og Majapahit betød, at sultanatet fik kontrol over dele af Malaccahalvøen og østlige dele af Sumatra, og Melaka kunne udvikle sig til en central handelsby, hvor kinesiske, indiske og arabiske handelsmænd kunne gøre forretninger, få nye forsyning og frisk vand.

Melakas indbyggere er primært malajer (71%) og kinesere (22%) (2025). Mange af de tidlige kinesiske immigranter, som primært var mænd, giftede sig med lokale malaysiske kvinder, og det har skabt en særegen etnisk befolkningsgruppe kaldet Baba-Nyonya eller Peranakan-kinesere. Baba-Nyonya sprog, påklædning, køkken og kultur fusionerer kinesiske og malaj elementer, og Baba-Nyonya museer og restauranter er i dag populære turistattraktioner.

Melakas gamle bycentrum rummer kirker og andre bygninger fra forskellige epoker i byens lange historie. Fra den portugisiske periode står ruinerne af Old Fort og St. Paul’s Church fra 1521. Karakteristiske hollandske bygninger er det gamle rådhus Stadthuys fra midten af 1600-tallet, såvel som Christ Church og St. John’s Fort. Det kinesiske Cheng Hoon Teng Temple, og bygninger i omegnen med hustage formede som bøffelhorn i Sumatrasminangkabau-stil, er med til at skabe Melakas unikke arkitektoniske udtryk. Melakas gamle bycentrum blev i 2008 optaget på UNESCO's Verdensarvsliste sammen med George Town på Penang.

Delstaten Melaka regeres af en guvernør, kaldet Yang di-Pertua Negeri, udpeget af Malaysias konge efter konsultationer med delstatens regering. Kongen Yang di-Pertuan Agong Sultan Ibrahim genudpegede i 2024 Tun Seri Setia (Dr.) Haji Mohd Ali bin Mohd Rustam til Melakas guvernør. Ali Rustam, der er den første guvernør født i Melaka, var også guvernør fra 2020-2024. Fra 1999 til 2013 var Ali Rustam førsteminister i Melakas delstatsparlament med 28 sæder.

Melakas økonomi domineres i det 21. århundrede af produktion, serviceydelser og turisme. Produktion er drevet at industrielle zoner med blandt andet elektronikproduktion og tung industri som olieraffinaderier, såvel som småindustri. Serviceydelser og særligt turisme er i vækst. Siden Melaka i 2008 blev udnævnt til UNESCO Verdensarv besøger op mod 13 millioner turister byen årligt (2024); de fleste turister kommer fra Malaysias andre delstater.

Melakas havn har for længst mistet sin betydning til store malaysiske havne som Penang og Port Klang, og især til Singapores havn, som siden 1800-tallet har været områdets vigtigste handelscentrum. Melakas havn har desuden lidt under tilsanding af flodmundingen, så skibene ikke kan lægge til; moderne havneanlæg har offshore ankerplads. Flodmundingen beskyttes mod tilsanding af lave moleanlæg, der strækker sig ud i vandet.

Havnen er i dag et mindre regional center, med eksport af blandt andet gummi, en af Malaysias primære råvarer. De første gummiplantager i Britisk Malaya blev etablerede af kinesere i Melakas bagland i slutningen af 1800-tallet, og plantagedrift er fortsat vigtig. Andre eksportvarer er lokale produkter som frugt og kokosnød, der dyrkes i oplandet, mens varer som sukker og ris importes.

• Malaysia
• Malaccastrædet
• Penang
• UNESCO's Verdensarvsliste