Wapitien er en nær slægtning til kronhjorten. Den findes i Nordamerika samt i det østlige og centrale Asien. Med en vægt på op til 530 kg er wapitien den næststørste nulevende hjort.
Cervus canadensis
wapiti, elk (engelsk)
Wapitien blev tidligere betragtet som en underart af kronhjorten, men der er nu bred enighed om at anerkende den som en selvstændig art. Det lader til, at wapitiens nærmeste slægtning er sikaen.
Som bl.a. kronhjort og sika hører wapitien til slægten Cervus, der tilhører de egentlige hjorte (familien Cervidae).
I Nordamerika kaldes arten ofte for elk, som er det samme navn, der på europæisk engelsk bruges om elgen.
Hanner vejer 220-530 kg med en skulderhøjde på 145-165 cm, mens hunnerne er betydeligt mindre med en vægt på 130-345 kg og en skulderhøjde på 130-150 cm for hunner. Hannerne vejer således 30-60 % mere end hunnerne. De største wapitier findes i Canada og det nordlige USA syd for den canadiske grænse. I både kropsstørrelse og gevirlængde overgås wapitien blandt nulevende hjorte kun af elgen.
Hannernes gevir når sin fulde størrelse omkring 10-årsalderen. De fuldt udvoksede hanner er 12-ender, hvilket betyder, at de har seks sprosser på hver gevirstang. Længden af geviret hos modne hanner er typisk 85-130 cm, men rekorden er 164 cm.
Wapitien ligner kronhjorten meget. Begge køn kan have manke på undersiden af halsen.
Wapitien er vidt, men pletvist udbredt i Nordamerika, fra Canada i nord til Texas i syd. Desuden findes den i det østlige og centrale Asien så langt vestpå som til Kasakhstan, inklusive Sibirien, Mongoliet, Kina og Bhutan. Den forekommer i flere bjergkæder, bl.a. Altaibjergene og Rocky Mountains. I Kina lever den i op til 5.000 meters højde.
Den udnytter en lang række levesteder fra skove til prærier i Nordamerika og sletter i Sibirien samt højlandsheder og bjergenge over trægrænsen.
I bjergområder søger wapitierne typisk op i højderne om sommeren og ned i dalene om vinteren. Bjergbestande foretager ofte årlige vandringer på 100-180 km mellem sommer- og vintergange.
Wapitier, der lever i åbne naturtyper som prærier, sletter og enge, ernærer sig mestendels af græsser, halvgræsser og urter. Derimod er wapiter fra skovområder i højere grad browsere, hvilket vil sige, at de æder planter andre end græs, fx blade, skud og knopper fra træer og buske.
Typisk for hjorte er wapitien drøvtygger med fire mavekamre og en uhyre effektiv fordøjelse af fiberrig planteføde.
Wapitierne lever i familiegrupper med en voksen hun (hind) og hendes kalv fra indeværende år plus eventuelt en ældre hunkalv. Uden for brunstperioden lever hanner i mindre ungkarlegrupper. I åbne områder kan man også se store forsamlinger af wapitier. Disse kan være på op til 400-500 individer om sommeren og 800-1.500 om vinteren.
I brunstperioden forsøger hannerne at samle et harem. Drægtigheden er på ca. otte måneder. Hunnen får én kalv ad gangen, der vejer 11-17 kg ved fødslen.
Wapitiens levetid i naturen er op til 18 år.
Halloween fejres den 31. oktober. Traditionen har formentlig afsæt i det keltiske nytår, samhain, men med indførslen af kristendommen blev det til All Hallow’s Eve – en fejring af alle helgener – og med tiden blev det forkortet til halloween.
Den Kinesiske Mur udgøres af en række forskellige forsvarsværker, der tilsammen måler 21.196 kilometer. De første dele af muren er fra 400-tallet f.v.t. Byggeriet ophørte i 1644.
Den amerikanske protestbevægelse No Kings afholder lørdag en landsdækkende aktionsdag, der skal hjælpe vælgere med at registrere sig og afgive deres stemme.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.