Rasmus Sørensen, 8.3.1799-23.5.1865, dansk lægprædikant, lærer og politiker. Sørensen var 1827-44 lærer under grevskabet Holsteinborg og fik en ledende rolle i den sydvestsjællandske vækkelse i 1830'erne, påvirket af Grundtvig. Han var medstifter af bladet Almuevennen i 1842 og agitator for landboreformer, men brød med bondebevægelsen. I 1848 oprettede han en folkehøjskole i Uldum i Østjylland. Han var MF 1849-52, emigrerede derpå til USA og agiterede for dansk udvandring. Sørensens mangfoldige virke omfattede også flere bøger, ligesom han var en af afholdssagens første talsmænd.
Det sker
Halloween
Halloween fejres den 31. oktober. Traditionen har formentlig afsæt i det keltiske nytår, samhain, men med indførslen af kristendommen blev det til All Hallow’s Eve – en fejring af alle helgener – og med tiden blev det forkortet til halloween.
Den Kinesiske Mur
Den Kinesiske Mur udgøres af en række forskellige forsvarsværker, der tilsammen måler 21.196 kilometer. De første dele af muren er fra 400-tallet f.v.t. Byggeriet ophørte i 1644.
No Kings
Den amerikanske protestbevægelse No Kings afholder lørdag en landsdækkende aktionsdag, der skal hjælpe vælgere med at registrere sig og afgive deres stemme.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.