Straits Settlements

Den spæde begyndelse på Straits Settlements kom med det britiske Ostindiske kompagni East India Companys (EIC) bestræbelser på at få kontrol over den vigtige Indien-Kina- og Sydøstasien-handel. EIC overtog Penang fra sultanen af Kedah i 1786, ekspandere ind i Malacca i 1795 og grundlagde Singapore i 1819.

I 1824 sikrede briterne sig fuld kontrol over de tre vigtige handelsbyer gennem aftaler med hollænderne, som havde interesser i området (Anglo-Dutch Treaty), og med Johor-sultanatet, som kontrollerede en stor del af området, blandt andet Singapore frem til 1819.

Straits Settlements blev ledet af en guvernør, og de tre byer havde hver en resident-administrator, som stod for den daglige forvaltning. Guvernøren rapporterede til den britiske general-guvernør i Indien, som iegn rapporterede til EIC’s bestyrelse. I Straits Settlements blev denne tunge administrative struktur, der varierede lidt over årene, snart opfattet som problematisk.

Forvaltningen fra Britisk Indien var, set fra koloniens perspektiv, ikke optimal. Indien og Straits Settlements var to vidt forskellige kolonier med hver deres muligheder og udfordringer. Der var en oplevelse af, at Indien ikke kunne eller ville varetage Straits Settlements interesser. Al koloniens kommunikation med London gik gennem Indien, med til tider årelange forsinkelser til følge. Lokal utilfredshed fra handelsstanden, ikke mindst de europæiske handelsmænd, voksede, efterhånden som udfordringerne og måden, de blev håndteret på, voksede i kolonien.

I et forsøg på at imødekomme utilfredsheden kom kolonien i 1851 under direkte administration fra den britiske general-guvernør i Indien. I 1858 blev ansvaret for kolonien overført fra EIC til det koloniale India Office i London. I 1867 tog briterne skridtet fuld ud og omdannede kolonien til en kronkoloni. Derved hørte kolonien ikke længere administrativt til Britisk Indien men kom under direkte kontrol af den britiske koloniadministration, Colonial Office, i London.

Under 2. Verdenskrig kom Straits Settlements under japansk kontrol, da Japan i 1941-1945 besatte Malaya, Singapore og Nordborneo, som udover Sabah bestod af den nuværende malaysiske stat Sarawak. Japans besættelse var brutal men gav også næring til de stigende krav om løsrivelse fra den britiske kolonimagt. For den havde vist, at Briterne kunne drives ud fra området. I 1945, ved krigens afslutning og Japans kapitulation, genbesatte Briterne området, hvor selvstændighedsprocesserne nu var i fuld gang.

I 1946 blev Straits Settlements opløst. Penang og Malacca blev del af den nydannet Malajiske Union på Malaccahalvøen, Labuan blev del af den nye kronkoloni Nordborneo, mens Singapore blev udskilt som selvstændig kronkoloni sammen med Cocos-Keeling Islands og Christmas Island. Øerne blev australske territorier i løbet af 1950'erne.

I 1963 blev den selvstændige nation Malaysia skabt ved en sammenlægning af Malaya, Sabah, Sarawak og Singapore, der havde opnået fuldt selvstyre i 1959; Brunei valgte at stå udenfor unionen. I 1965 blev Singapore tvunget ud af Malaysiaføderationen på grund af politiske uoverensstemmelser og blev en selvstændig republik.

• Malaysia
• Malaysias historie
• Singapore
• Singapores historie