Tårnby Kommune

Befolkningstallet i Tårnby Kommune faldt i perioden 1971‑97 med 15 %. I begyndelsen af 1970’erne var befolkningen på over 45.000, mens den på lavpunktet i 1997‑98 var nede på ca. 39.000. Den 1. januar 2025 var befolkningstallet igen steget til 44.043. Frem mod 2050 forventer Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning en mindre stigning til 46.013 indbyggere.

Med Strukturreformens vedtagelse i 2004 var Tårnby Kommune med knap 40.000 indbyggere stor nok til at fortsætte uændret. Derimod lå nabokommunen Dragør med ca. 13.000 indbyggere klart under den minimumsstørrelse på 20.000 indbyggere, som Strukturkommissionen havde anbefalet. Samtidig var Tårnby Kommune den eneste realistiske fusionspartner for den lille nabokommune.

I begge kommuner var der imidlertid stor modstand mod en fusion. Derfor valgte de to kommunalbestyrelser at indgå en såkaldt forpligtende samarbejdsaftale, som betød, at begge kommuner fortsatte som selvstændige, da reformen trådte i kraft i 2007. Aftalen indebar, at Tårnby skulle løse opgaver for Dragør Kommune på miljø- og naturområdet, specialundervisningsområdet, beskæftigelses- og integrationsområdet, og når det gjaldt hjælp til handicappede børn og til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Den udbredte modstand mod sammenlægningen af de to Amagerkommuner bundede i deres forskellighed på en række områder. Den meget større og socialdemokratisk ledede kommune – Tårnby – var ikke den ideelle partner for Dragørs lokalpatrioter, og Tårnbys borgere fandt det heller ikke attraktivt at blive lagt sammen med Dragør. Det skyldtes bl.a., at Tårnby Kommune havde en lavere udskrivningsprocent, en lavere grundskyld, en langt lavere gæld og en af landets største kommunale kassebeholdninger.

Efter lange og hårde forhandlinger om vilkårene for det forpligtende samarbejde indgik de to kommunalbestyrelser i slutningen af 2006 en aftale. Var det ikke lykkedes at nå til enighed, var forventningen, at Indenrigsministeriet ville have gennemtvunget en sammenlægning.

Tårnby Kommune har været socialdemokratisk ledet fra 1917. Siden 1970 har kommunen kun haft tre borgmestre. I 24 år fra 1970 til 1993 var det Torkild Feldvoss (S). Han blev den 1. januar 1994 efterfulgt af Henrik Zimino (S), der havde siddet i kommunalbestyrelsen siden 1974. I hans borgmesterperiode opnåede Socialdemokratiet absolut flertal ved kommunalvalget i 2005.

Ved valget i 2009 gik Socialdemokratiet over 10 % tilbage og kunne ikke længere mønstre et absolut flertal. Partiet opnåede dog over 40 % af de samlede stemmer, og Zimino kunne fortsætte som borgmester.

Valget i 2013 blev hårdt for SF, der mistede næsten to tredjedele af de stemmer, de fik ved valget i 2009, og de gik fra fire til et mandat. Socialdemokratiet fik i 2013 40 % af stemmerne, og efter indgåelse af en konstitueringsaftale omfattende alle partier kunne Zimino tage fat på sin sjette periode som borgmester.

Erhvervslivet i Tårnby Kommune er koncentreret omkring Københavns Lufthavn, hvor langt størstedelen af det private erhvervsliv er centreret. Det afspejles i en erhvervsfordeling, der er præget af mange transportvirksomheder. Passagerer og gods på vej ud i verden nyder godt af den gode infrastruktur til lufthavnen med tog, metro, bus og motorvej samt bro til Sverige. Til gengæld lægger infrastrukturen beslag på store områder i kommunen og besværliggør nogle gange den helt lokale trafik.

Rundtom i kommunen findes mindre erhvervsområder, hvor især detailhandel, service og en stor bilhandel er placeret.

Uddannelsesniveauet for de 30‑34-arige i Tårnby Kommune er en anelse lavere end gennemsnittet for resten af landet. Det ses især for de videregående uddannelser, som 47,4 % havde i Tårnby Kommune i 2024 mod en andel på 57,0 % i hele landet.

Siden 1991 er andelen med alene en grundskoleuddannelse mere end halveret. I 2024 havde 15,7 % grundskolen som højest fuldførte uddannelse i kommunen, mens andelen på landsplan var 12,6 %. Erhvervsuddannelser er med en andel på 27,2 % mere udbredte end på landsplan (23,1 %).

Et nyfødt barn i Tårnby Kommune havde i 2024 en beregnet middellevetid på 81,0 år mod 81,5 år på landsplan. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2021 rapporterede 82,7 % af den voksne befolkning i Tårnby Kommune at have et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred. Landsgennemsnittet samme år var 83,3 %.

Med en gennemsnitlig disponibel indkomst på 290.000 kr. i 2023 lå Tårnbyborgerne en smule over landsgennemsnittet (280.000 kr.). Den gennemsnitlige nettofamilieformue var 2.562.000 kr. i 2020 og dermed noget over landsgennemsnittet på 2.259.000 kr.

• Region Østdanmark
• kommuner i Danmark
• kommunalvalg og regionalvalg 2025
• kommunalvalg
• kommune

• Tårnby Kommune