Elongering er i molekylærbiologien forlængelse af molekyler ved sammenkædning af molekylære byggesten. Elongeringsfaktorer er særlige proteiner, som i alle celler er nødvendige for sammenkoblingen af aminosyrer under proteinsyntesen.
Elongering kendes især fra transskription, hvor en polymerase bevæger sig langs DNA'et, som derved kopieres til RNA, samt fra translation, hvor et ribosom bevæger sig langs mRNA for at oversætte den genetiske kode, ved hjælp af codons, til kæder af aminosyrer; og i sidste ende til protein.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.