Kulilte (CO).

Kulilteforgiftning er en forgiftning, der skyldes indånding af kulilte. Kulilte er en farveløs, lugtfri og meget giftig gas, der dannes ved ufuldstændig forbrænding af kulstof. Gassen forekommer blandt andet i tobaksrøg, udstødningsgas, brandrøg, glødende grillkul og røg fra skorstene. Kulilteforgiftning er i den hyppigste årsag til dødsfald på grund af gasforgiftning verden over.

Faktaboks

Også kendt som

carbonmonoxidforgiftning, CO-forgiftning

Mekanisme

Kulilte er giftig, fordi den fortrænger ilten fra hæmoglobinet i de røde blodlegemer og danner kuliltehæmoglobin (COHb), som reducerer ilttilførslen til vævene og medfører cellulær kvælning. På den måde påvirker kulilteforgiftning alle organsystemer i kroppen men særligt organer, som er meget afhængige af ilt som hjernen og hjertet.

Kuliltes evne til at binde sig til hæmoglobin er cirka 250 gange større end iltens. Ved en koncentration på 0,08 volumenprocent (800 ppm) kulilte i luften, som indåndes, vil COHb-værdien efter 3-4 timer overstige 50 procent. Det betyder at, cirka halvdelen af hæmoglobinets evne til at transportere ilt vil være blokeret, hvilket kan være dødeligt. Ved en kuliltekoncentration over 2.000 ppm kan død indtræffe inden for få minutter.

Symptomer ved kulilteforgiftning

Kulilte giver først og fremmest symptomer fra hjernen og hjertet. De første symptomer på forgiftning er hovedpine, træthed, hjertebanken, øresusen og kvalme. Der opstår ikke nødvendigvis bleghed ved kulilteforgiftning, da kuliltehæmoglobin ikke ændrer det røde fra de røde blodlegemer.

Hos ellers raske personer i hvile viser symptomerne sig først, når der er omkring 20–25 procent COHb i blodet, men ofte, især under søvn, mærkes der intet, før det er for sent med dødeligt udfald. De fleste, der dør i forbindelse med brand, dør af kulilteforgiftning og ikke af forbrændinger.

Ved en COHb-koncentration på over cirka 50 procent tabes bevidstheden. Der kan optræde kramper, påvirkning af vejrtrækningen og af hjertet, hvilket kan føre til død.

Symptomer ved langvarig indånding

Ved langvarig indånding af kulilte ved for eksempel udsivning fra gasbrændere, defekte skorstene, defekte fyr eller oplagring af træpiller, kan der optræde milde til moderate symptomer som hovedpine, træthed og nedsat hukommelse. Disse symptomer forsvinder, når man er væk fra gaskilden (på arbejde eller i hjemmet). Diagnosen kan være vanskelig, hvis årsagen ikke påvises.

Behandling af kulilteforgiftning

Frisk luft og eventuelt kunstig åndedræt er vigtig førstehjælp. Behandling med ilt iværksættes hurtigst muligt, særligt ved bevidsthedspåvirkning eller brystsmerter. Formålet med iltbehandling er at forkorte tiden, hvor hjernen og hjertet mangler ilt, for at mindske risikoen for komplikationer som fx hjerneskade og hjerteiskæmi.

Hvis der er tale om alvorlig forgiftning, kan behandling under overtryk (trykkammer) være nødvendigt.

Kulilte udskilles langsomt, cirka 15 procent i timen, og omkring halvdelen (halveringstiden) er udskilt efter cirka 4,5–5 timer i hvile i frisk luft. Ved behandling med ilttilførsel forkortes halveringstiden til cirka 1 time og ved trykkammer behandling til omkring 20 minutter.

Kilder ved kulilteforgiftning

Kulilte opstår ved enhver tilfælde af ufuldstændig forbrænding fx ved brandrøg, grill, brændeovn, defekte gasfyr og forbrændingsmotorer. Kulilte kan dannes af fordampningskøleskabe, drevet af flaskegas.

Tobaksrygning og vandpibe

Tobaksrygning medfører dannelse af kuliltehæmoglobin på grund af ufuldstændig forbrænding ved cigaret, pibe og lignende. Personer der ryger har som regel mellem tre og ti procent COHb. Vandpibe danner kulilte i højere grand end tobaksrygning grundet lavere forbrændingstemperatur og mindre lufttilførsel.

Træpiller og flis

Træpiller og flis til fyring kan danne kulilte ved mikrobiel nedbrydning uden forbrænding. Risikoen for kulilteforgiftning i disse tilfælde er størst ved lagring af større mængder træpiller som fx i siloer og skibslaster, men kan også forekomme ved opbevaring af træpiller til husbrug.

Benzin- og dieselbiler

Udstødningsgas fra moderne biler med katalysator kan fortsat udgøre en risiko for kulilteforgiftning, hvis den udledes i små rum med begrænset udluftning.

Biler med benzinmotor og katalysator og biler med dieselmotor udleder meget mindre kulilte end benzinmotorer uden katalysator. Dog kan udstødningsgas fra nyere biler stadig udgør en risiko for kulilteforgiftning, hvis den udledes i små rum med begrænset udluftning. Køretøjer med gasmotorer fx gaffeltrucks udleder også kulilte og må kun anvendes indendørs ved tilstrækkelig mekanisk ventilation.

Brand og bygas

Der tilsættes ikke længere kulilte i bygas af hensyn til brandsikkerhed. Ved indendørs brand samles kulilte under loftet og antændes eksplosivt, når der bliver adgang til ilt.

I flere områder med krig er der rapporteret flere dødsfald om vinteren på grund af kulilteforgiftning efter antændelse af grill eller bål indendørs.

Forebyggelse

Da kulilte er farveløst og lugtfrit kan det medføre udsættelse for store og livstruende mængder af kulilte, uden at det bliver opdaget. Der bør derfor altid anvendes kuliltealarm i nærheden af mulige kilder til kulilte.

Grænseværdier

Ifølge Arbejdstilsynet er grænseværdien for kulilte i arbejdsmiljø, hvor man opholder sig i otte timer, 20 ppm (lig med 23 milligram per kubikmeter).

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig