Spring til indhold

Glenburgie

Glenburgie
Virksomhedsinformation
Grundlagt1810 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Glenburgie (også kendt som Glenburgie-Glenlivet, Glen Burgie eller Glenburry) er et Speyside single malt skotsk whisky-destilleri beliggende nær Alves i Moray, Skotland. Det er ejet af Pernod Ricard.

Der findes omtaler af et destilleri grundlagt så tidligt som 1810, dengang under navnet Kilnflat.[1] Først i 1829 fremgår destilleriet af officielle optegnelser. Efter økonomiske vanskeligheder lukkede destilleriet i 1870[2] og blev i 1871 omdøbt til Glenburgie.[1] Det genåbnede i 1878 under Charles Kay.[2] Der fulgte ejerskifter, og omkring 1880 kom det i Alex Fraser and Companys besiddelse.[3] I 1895 blev det omdannet til et aktieselskab. Denne situation varede i 30 år; selskabet blev likvideret i 1925, og destilleriet var igen lukket mellem 1927 og 1935.[2]

Omkring denne tid blev destilleriet drevet af Margaret Nichol, som anses for at være den første kvindelige leder af et whiskydestilleri. Destilleriet blev solgt til Hiram Walker i 1936.[1][4]

Ved en modernisering i 1958 blev to Lomond stills installeret ved siden af de eksisterende kedler.[2] Den whisky, der blev destilleret i disse kedler, blev holdt adskilt fra den øvrige produktion og solgt under navnet Glencraig.[2] Produktionen fortsatte indtil 1981, hvor eksperimentet med Lomond-kedler blev opgivet, og de blev erstattet med traditionelle kedler. I 1987 opkøbte Allied Lyons Hiram Walker.[2]

I 2000 stoppede produktionen helt på Glenburgie. Destilleriet blev fuldstændigt genopbygget i 2003–2004, hvor kun kedlerne fra det gamle destilleri blev bevaret.[2]

I 2005 opkøbte Pernod Ricard Allied Domecq, ejeren af Glenburgie-destilleriet, og indlemmede det i datterselskabet Chivas Brothers.[5] Kort efter, i 2006, blev yderligere to kedler installeret, hvilket øgede den samlede produktionskapacitet til 4.200.000 liter ren alkohol årligt.[2]

Destilleriet ligger på en ejendom ved Mill Buie-højene nær Kinloss.[1]

Størstedelen af den whisky, der destilleres på Glenburgie, anvendes i blends, især Ballantine's, men også Old Smuggler.

  1. 1 2 3 4 Helen Arthur (2002) [1997]. The single malt companion (nederlandsk). Lisbeth Machielsen (trans.). Libero. s. 118. ISBN 90-5764-236-0.
  2. 1 2 3 4 5 6 7 8 "Glenburgie distillery profile". Maltmadness. Arkiveret fra originalen den 29. januar 2013.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)
  3. ↑ "Glenburgie Distillery". Dundee Courier. Scotland. 7. marts 1895. Hentet 7. april 2018 – via British Newspaper Archive.
  4. ↑ "Distilleries Sold". Aberdeen Press and Journal. Scotland. 3. december 1936. Hentet 7. april 2018 – via British Newspaper Archive.
  5. ↑ Pernod Ricard successfully completes acquisition of Allied Domecq Arkiveret 3. juni 2012 hos Wayback Machine, fra Pernod Ricards hjemmeside

57°37′26″N 3°31′06″V / 57.623829°N 3.518213°V / 57.623829; -3.518213