Najib Razak

Født 23.7.1953 i delstaten Pahang som ældste søn af Abdul Razak, Malaysias anden premierminister, og nevø af Hussein Onn, Malaysias tredje premierminister 1976-81, var Najib Razak selvskrevet til at gøre politisk karriere inden for UMNO. Han blev uddannet i Kuala Lumpur og derefter i Storbritannien, hvor han tog en bachelor i industriøkonomi 1974. Hjemme igen fik han arbejde i en bank og derefter i Malaysias nationale olieselskab, Petronas.

Efter Abdul Razaks tidlige død i 1976 overtog han faderens valgkreds og blev valgt ind i forbundsparlamentet. Der sad han frem til 1982, hvor han blev førsteminister i delstaten Pahang frem til 1986. Men allerede i 1978 var han blevet den yngste viceminister i Malaysia. Med Mahathir bin Mohamad som premierministerblev han i 1982 vicepræsident for UMNO Ungdom. Han blev i 1986 forbundsminister for sport, ungdom og kultur.

Med Mahathirs lederskab fulgte en turbulent tid for UMNO med intern og ekstern uro. Promoveret af Anwar Ibrahim blev Najib Razak først daglig leder og siden præsident af UMNO Ungdom i 1987-88. Uroen førte til uroligheder og Operation Lalang, hvormed regeringen med brug af sikkerhedslovgivningen fængslede en lang række politiske modstandere inden for og uden for UMNO samt ledere af civilsamfundsorganisationer og fagforeninger.

UMNO var blevet erklæret ulovlig i 1987 pga. uregelmæssigheder ifm. en partikongres, hvor Mahathir blev udfordret som præsident af Razaleigh Hamzah (født 1937), minister for handel og industri og med aristokratiske aner. Uroen endte med at Mahathir dannede UMNO Baru, vandt magtkampen internt og partinavnet. Opponenterne registrerede et nyt parti, Semangat 46, der afspejlede 'ånden' fra 1946, da UMNO blev oprettet. Semangat 46 holdt kun 1988-96.

Oven på konflikten blev Najib Razak forsvarsminister 1991-95 og derefter undervisningsminister 1996-99. Men en ny alvorlig konflikt brød ud internt i UMNO under Den Østasiatiske Finanskrise 1997-98. Denne gang var det mellem Mahathir bin Mohamad og Anwar Ibrahim, premierministeren og vicepremierministeren. Anwar blev ekskluderet, fængslet og domfældet på konstruerede anklager, som han senere blev frikendt for.

Najib Razak forblev loyal over for Mahathir-fløjen, og efter forbundsvalget i 1999 blev han igen forsvarsminister. Med Mahathirs afgang som leder af UMNO, Den Nationale Front og regeringen i 2003 overtog Abdullah Badawi lederskabet. Najib forblev forsvarsminister og blev forfremmet til vicepremierminister. Rokaderne i UMNO blev omsat i en stor valgsejr for UMNO og Den Nationale Front ved forbundsvalget i 2004.

Efter en lidt succesfuld regeringstid og et sviende nederlag ved forbundsvalget i 2008 trak Abdullah Badawi sig fra sine poster i 2009. Najib Razak tog over, og han forsøgte i første omgang at lægge en mere forsonende linie over for Malaysias ikke-Bumiputra minoriteterne.

Najib Razak lancerede 1Malaysia sloganet for et forenet Malaysia, hvor alle malaysiere skulle behandles ligeværdigt og leve i fred og fordragelighed, mens Malaysia skulle udvikles til et højindkomstland. Den økonomisk fremgang skulle sikres med den Ny Økonomiske Model, der skulle erstatte faderen Abdul Razaks banebrydende Ny Økonomiske Politik (New Economic Policy, NEP) fra 1971-90. NEP var blevet fortsat under Mahathir- og Badawi-regeringerne under andre navne frem til 2009.

Med NEM blev der lagt op til liberalisering af økonomien, fremme af den private sektor, reduktionen i subsidieringen af malajerne privilegier og mindre ubalance på statsbudgettet. De nye tiltag skete på baggrund af den globale finanskrise 2007-09 og forsøget på at bryde ud af mellem-indkomstfælden. Konkurrencen fra såvel lavindkomstlandene som højindkomstlandene blokerede for opgradering af industri- og serviceerhvervene og dermed Malaysias muligheder for at blive et rigt industrialiseret land. For at øge produktiviteten og reducere fattigdommen indførtes bl.a. en minimumsløn med effekt fra 2013. Dertil kom særlige fattigdoms- og boligprogrammer.

Najib Razaks reformpolitik blev mødt med voldsom kritik og modstand fra især Malajernes Konsulterende Råd (Malay Consultative Council, MCC), der bestod af 76 malaj civilsamfundsorganisationer (NGOs). MCC frygtede, at NEM ville underminere malajernes økonomiske og sociokulturelle landvindinger relativt til især etniske kinesere og med tiden reducere malajerne til en underklasse i Malaysia. Malajernes anti-NEM bevægelse fik Najib Razak til at bremse op og svække liberaliseringspolitikken og vende tilbage til mere traditionel om- og forfordelingspolitik til gavn for Bumiputras.

Politikvendingen lykkedes i den forstand, at UMNO og Den Nationale Front igen vandt forbundsvalget i 2013. Men det skete kun i mandattal og dermed majoriteten i forbundsparlamentet, mens de tabte stemmeflertallet til den organiserede oppositionskoalition, Folkets Alliance (Pakatan Rayat, PR). PR bestod af Retfærdighedspartiet (PKR), Demokratisk Aktionsparti (DAP) og Malaysias Islamiske Parti (PAS).

Efter genvalget iværksatte Najib Razak flere upopulære politikker, herunder en merværdiafgift. Sammen med stigende energipriser førte den til forringede levevilkår for mange malaysiere. Men læsset blev væltet af en enorm korruptionsskandale. Den af Najib etablerede udviklingsfond, 1Malaysia Development Berhad (1MDB), mistede 4,5 milliarder US$ og omkring en milliard US$ kunne henføres til Najib Razak.

Skandalen blev afsløret i 2015 af udenlandske aviser. Den forenede en bredere opposition i kravet om Najib Razaks afgang, inklusiv Mahathir bin Mohamad, der ellers havde støttet Najib frem til 2014. En ny reformasi-koalition, Håbets Alliance (Pakatan Haripan, PH), blev dannet og førte til valgsejr i stemmer og mandater. Med dannelsen af PH-regeringen i 2018 indtraf systemskiftet endelig i Malaysia.

Selvom forbundsvalget i 2018 betød enden på UMNOs dominerende magt siden Malaysias uafhængighed i 1957, skete magtskiftet på fredelig vis. Efterfølgende indledtes dog en lang række straffesager mod Najib Razak. Trods politisk turbulens med PH-regeringens korte levetid 2018-20 og UMNOs genkomst som regeringsstøtte og partner i forskellige konstellationer fra 2020, fik Najib en lang fængselsdom for korruption i 2020. Den blev stadfæstet i 2022. En ny lang fængselsdom ifm. andre anklager fulgte i 2025. Efter en halvering af den første fængselsstraf i 2024 kunne der have været en kongelig benådning undervejs, men Najib er stadig under afsoning i midten af 2020erne.

• Malaysia
• Malaysias politiske partier
• Malaysias historie
• Malaysias økonomi