Ritualet var en lang affære og varede over et år. En hvid hingst med sorte pletter blev udvalgt og ført til et offerhus, hvor den opholdt sig indtil det korrekte tidspunkt (som blev udvalgt af særlige astrologer).
Når tiden kom, ville hesten blive indviet og tiltalt som en gud. Efter yderligere ritualer blev hesten sat fri til at gå, hvorhen den ville det følgende år. Med hesten fulgte en gruppe af unge krigere, oftest sønner af vigtige personer i samfundet, som vogtede hingsten under dens vandringer. De unge mænd skulle for alt i verden beskytte hingsten, men de måtte ikke forsøge at styre, hvor den gik hen. De skulle også sørge for, at hingsten ikke parrede sig under sin rejse. Hvis den gjorde det alligevel, måtte krigerne udføre et offer til guden Vāyu. Blev hingsten syg med en skade under rejsen, skulle offeret udføres til guden Pūṣan, og blev den syg uden en skade, skulle offeret gå til ildguden Agni. Fik hesten en øjeninflammation, skulle man ofre til Sūrya, og druknede hesten, skulle man ofre til Varuṇa. Lykkedes det hesten at slippe væk fra krigerne, skulle de ofre til himlen og jordens guder samt Vāyu og Sūrya. Skulle det ulykkelige ske, at hesten døde i løbet af året, kunne man invi en ny til at erstatte den nu døde hest.
Mens hesten var borte, skulle protektoren, dvs. kongen, have udført en række ritualer og ceremonier i sit eget hjem. Dette involverede at vise sin generøsitet, og tekster fortæller om gaver på op mod 4000 køer og 400 guldmønter til præsterne.
Efter et år blev hesten ført hjem. Kongen ville i denne forbindelse gennemgå en række overgangsritualer, som bl.a. omfattede en rituel rensning og faste.
Også hesten gennemgik en rituel rensning inden sit offer, hvorefter den blev salvet med klaret smør af kongens primære kone, kongens yndlingskone og kongens mindst vellidte kone. Hesten blev dernæst pyntet og fæstnet til offer-pælene på offergrunden, hvor en lang række andre dyr blev fæstnet til hesten. Under selve offerhandlingen blev hesten kvalt ihjel. Den primære dronning bad dernæst de andre hustruer om at vise hesten medlidenhed, hvorefter dronningerne gik omkring den døde hest, mens de reciterede mantraer og dialoger med præsterne. Den primære dronning tilbragte natten ved siden af den døde hest, liggende i en stilling, som skulle efterligne et samleje. Tidligere var der en myte om, at dronningen skulle have haft et faktisk samleje med den døde hest, men det er der ikke noget i teksterne, som tyder på.
Morgenen efter ville en præst hente dronningen, og mens hesten blev parteret, ville præster recitere vers fra vedaerne og yderligere afsluttende ritualer ville blive udført.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.