elektrolytforstyrrelse

Elektrolytforstyrrelse er en tilstand med øget eller nedsat koncentration af en type elektrolytter, set i forhold til et referenceinterval fastlagt ud fra blodprøvemåling hos raske personer. Elektrolytter er mineraler eller salte, der forekommer som ioner i blodet. Elektrolytterne kan være positivt ladede (kationer) eller negativt ladede (anioner). De vigtigste elektrolytter er natrium, kalium, magnesium, fosfat og calcium.

Elektrolytterne har mange livsvigtige funktioner i kroppen, og de er blandt andet involveret i nerveimpulser, muskelsammentrækninger, væskebalancen og syre-basebalancen. De spiller også en afgørende rolle ved frigivelse af hormoner fra endokrine kirtler. Mennesker får elektrolytter gennem kosten, og så længe man er rask og har en balanceret kost, er der ikke behov for tilskud af elektrolytter. Koncentrationen af elektrolytter er nøje reguleret gennem nyrerne og en række hormoner som antidiuretisk hormon, aldosteron, renin, parathyreoideahormon og D-vitamin.

Årsager til elektrolytforstyrrelser

Elektrolytforstyrrelser forårsages oftest af en række sygdomme, for eksempel nyresygdomme, hormonsygdomme og fordøjelsessygdomme, eller ved brug af lægemidler. De er almindelige blandt patienter og er forbundet med øget dødelighed, sygelighed og nedsat livskvalitet.

Symptomer

Symptomerne er ofte uspecifikke, såsom slaphed, træthed, muskelsvaghed, hovedpine, kramper, kvalme, mavesmerter, hjertebanken, forvirring mv. Sværhedsgraden af symptomerne kan variere fra lette symptomer, såsom slaphed og hovedpine, til alvorlige symptomer, såsom koma, åndedrætsbesvær, lammelser og hjerterytmeforstyrrelser. I forbindelse med en elektrolytforstyrrelse kan der være unormale blodprøver og urinprøver samt forandringer på hjerteundersøgelsen EKG.

Typer af elektrolytforstyrrelser

Elektrolytforstyrrelserne har navne med en kombination af en forstavelse, der angiver, om der er en øget (hyper-) eller nedsat (hypo-) koncentration af elektrolytten, og derefter navnet på elektrolytten. For eksempel hyperkalæmi, som betyder for højt indhold af kalium i blodet.

Hyponatriæmi er den mest almindelige elektrolytforstyrrelse og forekommer hos op til fire ud af ti patienter på hospitaler. Ved hyponatriæmi er der nedsat indhold af natrium i blodet, set i forhold til væskemængden.

Andre vigtige elektrolytforstyrrelser er:

Behandling af elektrolytforstyrrelser

Elektrolytforstyrrelser behandles ved at finde og behandle den underliggende årsag. Det kan for eksempel være at behandle en lungebetændelse, der kan forårsage hyponatriæmi, med antibiotika, eller at behandle opkast og diarré med tilskud af væske og elektrolytter. Af og til består behandlingen i at stoppe med at give et lægemiddel til en patient. Ofte er tilskud nødvendigt ved en mangeltilstand, og ved højt indhold kan særlige lægemidler nedsætte koncentrationen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Elektrolytforstyrrelser

Christian Lodberg Hvas
Klinisk professor, overlæge, ph.d., Aarhus Universitet

Det sker

Halloween

Halloween fejres den 31. oktober. Traditionen har formentlig afsæt i det keltiske nytår, samhain, men med indførslen af kristendommen blev det til All Hallow’s Eve – en fejring af alle helgener – og med tiden blev det forkortet til halloween.

Den Kinesiske Mur

Den Kinesiske Mur udgøres af en række forskellige forsvarsværker, der tilsammen måler 21.196 kilometer. De første dele af muren er fra 400-tallet f.v.t. Byggeriet ophørte i 1644.

No Kings

Den amerikanske protestbevægelse No Kings afholder lørdag en landsdækkende aktionsdag, der skal hjælpe vælgere med at registrere sig og afgive deres stemme.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet