Hvidvinger er en familie af overvejende hvide til gule eller orangegule dagsommerfugle. Der kendes knap 1.200 arter, som er udbredt over det meste af verden med flest arter i tropisk Asien og Afrika.
Faktaboks
- Videnskabeligt navn
-
Pieridae (familie)
Fra Danmark kendes 14 arter af hvidvinger. De omfatter bl.a. almindelige og velkendte arter som kålsommerfuglene (slægten Pieris), citronsommerfugl (Gonepteryx rhamni) og aurora (Anthocharis cardamines) samt trækgæster som grønbroget kålsommerfugl (Pontia edusa) og høsommerfuglene (slægten Colias). To arter anses i dag for uddøde i Danmark; skovhvidvinge (Leptidea sinapis) er ikke set siden 1976, mens enghvidvinge (Leptidea juvernica) sidst blev set i 2004. Arten Catopsilia pyranthe fra Syd- og Sydøstasien samt Australien har været indslæbt til Danmark.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.